PwC

Tre finalister i Nordjylland udvalgt til Årets Ejerleder 2021

Share
Den 27. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland for 18. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen går til den ejerleder, der har gjort en stor forskel for virksomhedens succes og er med til at skabe en bæredygtig fremtid. De tre finalister i Nordjylland er nu fundet.

Blandt en lang række af danske virksomheder med dygtige ejerledere i spidsen er der nu fundet tre finalister til kåringen af Årets Ejerleder 2021 i Nordjylland.

”De tre finalister er alle eksempler på frontfigurer for ejerledede virksomheder, der har spillet en central rolle i at skabe en ekstraordinær succeshistorie til inspiration for andre ejerledede virksomheder. Vi ønsker finalisterne i Nordjylland et stort tillykke og ser frem til at hædre dem ved regionskåringen,” fortæller Torben Toft Kristensen, partner i PwC i Aalborg.

Ejerlederen gør en forskel

Hos Nykredit kender man ejerlederne godt, da de udgør en væsentlig andel af bankens kunder. Her fremhæver Klaus Karlsen, storkundedirektør i Nykredit, at de tre finalister har formået at skabe en bemærkelsesværdig vækst: 

“Ejerlederne har en afgørende rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser - ikke blot i den enkelte region, men i hele Danmark. Vi vil derfor gerne være med til at hylde og fejre de ejerledere, der gør en stor forskel for virksomhedens succes og er med til at skabe en bæredygtig fremtid.” 

Bæredygtig udvikling og innovation 

De danske ejerledere er en afgørende drivkraft for bæredygtig udvikling og innovation i samfundet, og med årets tema sættes fokus på de ejerledere, der skaber forretning og en mere bæredygtig fremtid - miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt. Hele 9 ud af 10 ejerledere arbejder ifølge Årets Ejerlederanalyse med bæredygtighed.

“Det er meget positivt, at så mange ejerledere arbejder med bæredygtighed. Det viser, at det i høj grad er en del af ejerlederens DNA at engagere sig det samfund, de er en del af, og særligt i miljømæssige og sociale forhold, ligesom de anser det som vigtigt for deres konkurrenceevne,” udtaler Torben Toft Kristensen, partner i PwC i Aalborg.

Betina Hagerup, direktør for markeder i Dansk Erhverv, lægger vægt på dette års tema, som væsentligt for ejerledernes evne til at skabe vækst og innovation:

”Det bliver stadigt vigtigere at kunne rapportere om det ansvar, man tager som virksomhed. Miljø og klima, sociale forhold og rettigheder samt god selskabsledelse er blevet nøgleord og forhold, som er nødvendige for virksomheder at tage stilling til. Der er forventninger fra investorer, medarbejdere, kunder, og samfundet generelt om, at virksomhederne agerer ansvarligt og bidrager til samfundet.”

Finalisterne er:

Christina Ørskov fra Orskov Yard A/S (Frederikshavn)
Det lå ikke i kortene, at Christina Ørskov skulle drive familievirksomheden videre som 3. generation, men hun har på imponerende vis formået at sætte det rette hold og vist viljen til at drive den fortsatte vækst i en tung industri med mange store udenlandske konkurrenter. Virksomheden har de senest år haft vokseværk, hvor der bla. er investeret i nye dokanlæg for at kunne tage imod endnu større skibe. Orskov Yard A/S er desuden ved at udvikle et grønt dokanlæg i samarbejde med kommunen, da Christina oplever en stor konkurrencemæssig fordel ved arbejdet med bæredygtige løsninger. 

Christina er helt overbevist om, at erhvervslivet i Nordjylland bliver stærkere af at stå sammen. Derfor brænder hun for, som repræsentant for en af de store virksomheder i regionen, at gøre en indsats. Hun er - blot for at nævne enkelte poster - formand for Danske Maritime og indgår i en række netværksgrupper. Hun blev i starten af 2021 udvalgt som en af ni repræsentanter, der skal genstarte Nordjylland efter COVID-19 og skabe vækst og arbejdspladser. Det skinner igennem, at Christina har en helt særligt drivkraft og et stort engagement i alt, hvad hun beskæftiger sig med, både i virksomheden, i branchen, i byen, i kommunen og i Nordjylland. 

Marck André Højbjerg Matthiasen fra Dantoy A/S (Hobro)
Dantoy gennemførte et generationsskifte i juli 2018, hvor André Højbjerg Matthiasen overtog virksomheden fra sin svigerfar. Marck er uddannet cand.merc.aud fra 2016 og har formået at skabe en vækstvirksomhed, som for længst er vokset ud over de danske grænser og nu sælger til mere end 50 lande. Ejerlederen har fokus på at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til kollegaer, som ikke nødvendigvis passer ind i alle virksomheder, som arbejder med at montere produkter på fx beskyttede værksteder. 

Dantoys vision er at være verdens mest bæredygtige brand inden for sin industri og fik som de første i branchen Svanemærket. I dag bærer hele 98 % af alle deres kerneprodukter Svanemærket og flere er på vej. Ejerlederen har således formået at skabe en virksomhed, der har bevæget sig fra at være en god producent til på imponerende vis at være førende i deres branche, hvad angår de økonomiske resultater såvel som ansvarlighed og CSR. Der er indført miljøvenlige processer for at styre energi-, vand- og råvareforbruget, og der anvendes bioplast, som er fremstillet af sukkerrør, fremfor plast af fossile materialer. Dantoy har desuden indført projektet ”Dantoy TAKE BACK” i samarbejde med Randers Kommune, hvor der er blevet opsat containere på genbrugspladsen til Dantoys legetøj, der vil blive 100 % genanvendt.

Anemette og Danni Bühlmann fra Familien Bühlmann (Aalborg)

Anemette Bühlmann er 4. generation i spidsen for familievirksomheden sammen med hendes mand Danni Bühlmann. Familien driver flere hoteller og madhuse i Nordjylland og Vestjylland og står samtidig bag en omfattende konferencevirksomhed med fokus på unikke rammer, god gastronomi og grøn bæredygtighed. På trods af COVID-19-pandemien, der ramte hotelbranchen særligt hårdt, har familien formået at styrke og skabe vækst i virksomheden igennem en række initiativer og tiltag. Det lykkedes bla. at holde åbent på Hotel Scheelsminde i perioden med pandemien, hvor forplejning og hele hotelstemningen blev flyttet ned på værelset og den enkelte gæst. 

COVID-19 har været hårdt for Familien Bühlmann, men med en innovativ- og udviklingsbaseret tankegang, har det været muligt at styrke virksomhedens position yderligere med bl.a. opkøb. Dette har til med resulteret i, at virksomheden har leveret de bedste resultater nogensinde i månederne juni og juli 2021, hvor der ligeledes er godt og vel fyldte ordrebøger for fremtiden. Familien Bühlmann har desuden igangsat et initiativ, hvor de vil skabe et akademi, hvor de selv står for oplæring af medarbejdere på alle niveauer i virksomheden. De vil oplære unge talenter inden for Familien Bühlmann-kulturen, der skal danne grundlag for den fremtid, virksomheden og familien ser ind i.

Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden fra Nykredit på mobil 44 55 14 49 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 22650941. 

Tid og sted for Årets Ejerleder i Nordjylland
Onsdag den 27. oktober 2021 kl. 16:30-18:30, Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg.

Fakta om Årets Ejerleder 2021
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil. 

Tidligere landsvindere
2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

Keywords

About PwC

PwC
PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup

51332378https://www.pwc.dk/

Subscribe to releases from PwC

Subscribe to all the latest releases from PwC by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.

Latest releases from PwC

Unge i Vejle- og Kolding-området får privatøkonomi på skoleskemaet5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 7. og 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I starten af april starter tiltaget op på skoler i Vejle- og Kolding-området.

Ny afgørelse fra Skatterådet: Smartwatches er omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

PwC har i en sag for Skatterådet d. 19. marts 2024 spurgt ind til, om man som medarbejder skal beskattes af et smartwatch, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed. På baggrund af den teknologiske udvikling og smartwatches funktionalitet har Skatterådet fastslået, at smartwatches er underlagt de samme regler for beskatning som telefoner, når de stilles til rådighed af arbejdsgivere til deres medarbejdere.

In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.

Visit our pressroom
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye