Tre faktorer, der er afgørende for udbredelsen af droner

Der har de seneste år været stort fokus på potentialerne ved at anvende droner til alt fra overvågning til indsamling af data. Mange virksomheder står derfor på spring til at udnytte mulighederne med droner.

Men en satsning på droner er både afhængig af de teknologiske muligheder, den gældende lovgivningen og ikke mindst, hvordan man organiserer brugen af droner i organisationen. 

Det viser ny kvalitativ undersøgelse som Alexandra Instituttet har foretaget. Her er der - talt med ti ledere og medarbejdere, der tæller lige fra dronepiloter og rådgivere til projektledere og softwareudviklere, i seks forskellige organisationer om, hvordan de arbejder med droner i øjeblikket. 

Giver bedre data og sikkerhed

De peger på, at brugen af droner er både med til at spare tid, og at det kan øge datakvaliteten i forhold til andre fremgangsmåder. Det øger også sikkerheden i de situationer, hvor der ellers er en sikkerhedsrisiko som fx indsamling af data i havområder eller ved trafikovervågning. Flere peger også på, at droner kan være første skridt i retning mod at digitalisere en monitoreringsopgave. Det gælder ikke kun indsamling af data, men også behandling af data autonomt.

Konkret så anvender Miljøstyrelsen fx droner til overvågning af fuglebestande og ålegræs. Sidstnævnte er en vigtig indikator for tilstanden i havmiljøet. Vejdirektoratet bruger droner til monitorering af de omkring 2500 statslige broer og tunneller, der findes i Danmark. 

En virksomhed som Rambøll bruger både dronerne i forbindelse med trafiktælling, men også, når de skal overvåge udviklingen på en byggeplads. Eller når de skal gennemgå om et nybyggeri er udført korrekt. 

Vigtigt at arbejde helhedsorienteret

Flere peger på, at det er vigtigt at arbejde helhedsorienteret i vurderingen af dronens potentialer. Det er vigtigt, at balancere de teknologiske muligheder op imod lovgivningen, og ikke den konkrete organisering af arbejdsprocessen.

Det er vigtige erfaringer at være opmærksom på, forklarer Anne Bøgh Fangel, Principal Organisation Analyst hos Alexandra Instituttet, der har foretaget interviewene.

Der er især meget fokus på, at få udbredt brugen af droner som et redskab til hele organisationen, så det er ikke kun er en person, der er vild med droner og teknik. Det handler om, hvad man skal bruge dronerne til.

“Fordi hvis det er forholdsvis simpelt, er det måske bedre, at det er fagmedarbejderen, der opøver den kompetence ligesom alle mulige andre redskaber. Omvendt hvis det skal bruges i en kontekst, hvor man fx laver dataanalyse på det bagefter, så kræver det noget nøjagtighed, som typisk skal løses af specialister. Det er vigtigt at have sig for øje, og afhænger meget af, hvilken opgave, der skal løses,” forklarer hun.

At få fagfolk på banen er vigtigt, men man er også nødt til at navigere i de teknologiske muligheder og alliere sig med nogen, der har styr på lovgivningen.

“Man kan nemt blive fokuseret på selve flyvningen. Men en drone er bare en anden måde at opsamle data på. Hvis man virkelig skal få noget ud af det, så kræver det, at man ser på hele processen rundt om. Det gælder lige fra idé til forberedelse til bearbejdning af data,” siger hun. 

I værste fald kan et projekt falde på gulvet.

“Fordi selv om man synes, at man har været hele vejen rundt, så kan det vise sig, at det ikke går lovgivningsmæssigt. Eller måske forestiller man sig, at det er den almindelige medarbejder, der gøre det, og så viser det sig, at det faktisk ikke giver det output, man havde forestillet sig, fordi det er for svært til at fungere,” forklarer hun. 

Se rapporten her https://alexandra.dk/sites/default/files/downloads/Droner-i-monitoreringsopgaver-web.pdf