Tre dressurryttere udtaget til de Paralympiske Lege (PL)

Det er tre stærke ryttere med stor international erfaring, der skal repræsentere Danmark i dressur ved PL i Tokyo til sommer. Danmark deltager både i individuel- og holdkonkurrence. Danmark har i alt optjent fire kvotepladser i dressur, hvoraf de tre ryttere nu er udtaget:
- Caroline Cecilie Nielsen
- Katrine Kristensen
- Tobias Thorning Jørgensen
Fjerde og sidste rytter på holdet udtages i løbet af sommeren.
13 års kamp for en plads til PL
Katrine Kristensen skal med for første gang, og det er en stor drøm, der går i opfyldelse. En drøm, der er blevet arbejdet for at gøre til virkelighed i 13 år:
”Det er mit første PL, og udtagelsen er derfor et resultat af 13 års arbejde imod lige netop en udtagelse til PL. Det er den vildeste følelse at være nået hertil. Jeg tror, det bliver en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af mit liv,” fortæller Katrine Kristensen, der ridder på hesten Welldone Dallas.
At blive udtaget var derfor også noget, der skabte stor glæde, da Katrine fik overrakt nyheden.
”Jeg er meget beæret over at få lov til at skulle repræsentere Danmark til PL. Jeg ser især frem til hele den oplevelse, jeg skal have sammen med resten af det danske PL-hold. Og jeg ser meget frem til at ride ind på stadion. Jeg har i mange år drømt om at ride op af lige netop den midterlinje. Nu sker det endelig, det er så enormt stort!”
Caroline Cecilie Nielsen deltager ved PL for fjerde gang i Tokyo, og for Tobias Thorning Jørgensen er det også debut.
Stor international erfaring
Hos DIF er der stor tilfredshed med, at det netop er de tre ryttere, der skal repræsentere Danmark til sommer.
”De tre atleter, vi nu har udtaget, er alle stabile ryttere med stor erfaring. Blandt de tre er der adskillige internationale sejre og det tegner godt for både de individuelle konkurrencer og holdkonkurrencen. Ved det seneste stævne i Belgien har vi set, at de er med helt fremme og det er meget velforberedte ryttere, vi sender af sted,” udtaler Nicklas Bjaaland, Chef de mission i DIF.
Han suppleres af elitechef i Parasport Danmark, Michael Møllgaard Nielsen.
”Vi har ikke alene virkelig dygtige ryttere, vi har også en meget stærk stab omkring dem med landstræner Astrid Gemal og holdleder Anette Bruun i spidsen. De har solid ledelses- og trænererfaring, et bredt internationalt netværk, og de er dygtige og vellidte blandt vores ryttere. Det er afgørende med denne opbakning, hvis vores ryttere skal præstere på højeste niveau i Tokyo”, siger han.
Hos Team Danmark udtaler sportsmanager, Magnus Wonsyld:
”Danmark har stolte traditioner i dressur og vi har ofte set store danske resultater ved internationale mesterskaber. Derfor er der også stor konkurrence om pladserne til Tokyo. Der bliver arbejdet utrolig godt i dansk dressur med uvurderlig støtte fra en række aktører, og der er er ingen tvivl om, at rytterne kan gøre sig gældende på absolut højeste plan til de Paralympiske Lege. Jeg glæder mig meget til at følge konkurrencerne i Tokyo,” siger Magnus Wonsyld.
Ryttere bakkes op af stærkt team
De danske ryttere får i Tokyo selskab af et stærkt og alsidigt hold på Equestrian Park, hvor dressurkonkurrencerne afholdes. Udover landstræner og holdleder er der blandt andet også fysioterapeut, dyrlæge, hestemassør og sportspsykolog med i Tokyo.
Det er første gang, at DIF står for den danske PL-deltagelse, og atleterne er derfor officielt udtaget af DIF’s bestyrelse. Arbejdet med at optimere Danmarks deltagelse i Tokyo i 2020 sker i tæt samarbejde med Parasport Danmark og Team Danmark.
Fakta om det danske dressurhold ved PL i Tokyo
Tobias Thorning Jørgensen
Citat fra Tobias: ”Det er ekstrem stort at få lov til at repræsentere Danmark til de Paralympiske Lege. Det er en drøm, der pludselig går i opfyldelse. Jeg har været med på sidelinjen for landsholdet, siden jeg var tre år, da min mor har været med til PL mange gange, så alt er ikke nyt for mig. Det kommer klart til det at give mig en ro at have min mor med som hestepasser. Hun kender til hele setuppet og kan give mig en masse støtte. På en måde repræsenterer jeg både Danmark men også min familie. ”
Født: 6. februar 2000
Hjemby: Give
Klub: Blue Hors og Billund Rideklub.
Klasse: Grad 3
Handikap: Muskelsvind
Udvalgte resultater: Dobbelt europamester i 2019
Tidligere PL-deltagelse: Debutant
Caroline Cecilie Nielsen
Citat fra Caroline Cecilie: ”Jeg er megastolt, og det er fantastisk at repræsentere Danmark for 4. gang til de Paralympiske Lege. Det er lige stort hver gang. Det bliver et anderledes PL med corona, som en ”usynlig” deltager, men jeg håber, at hele oplevelsen bliver fantastisk, selv om vi kommer til at mangle stemningen fra publikum, tilrejsende familie og venner. Det jeg ser mest frem til, er at ride ind på banen, med Danmark og hele mit fantastiske hold i ryggen – som hver dag gør, at jeg kan præstere på bedste vis – sammen er vi bedst.”
Født: Født: 24. maj 1990
Hjemby: København
Klub: Sportsrideklubben Vallensbæk
Klasse: Grad 3
Handikap: Halvsidig spastisk lammelse (Cerebral Parese)
Udvalgte resultater: Bronze ved PL i 2008
Tidligere PL-deltagelse: 2008, 2012, 2016
Katrine Kristensen
Citat fra Katrine: ”Jeg er meget beæret over at få lov til at skulle repræsentere Danmark til PL. Det er mit første PL, og udtagelsen er derfor et resultat af 13 års arbejde imod lige netop en udtagelse til PL. Det er den vildeste følelse at være nået hertil. Jeg tror, det bliver en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af mit liv. Jeg ser mest frem til hele den oplevelse, jeg skal have sammen med resten af det danske PL-hold. Derudover ser jeg meget frem til at ride ind på stadion. Jeg har i mange år drømt om at ride op af lige netop den midterlinje. Nu sker det endelig, det er så enormt stort!”
Født: 23. januar 1996
Klub: Nordvestsjællands Rideklub
Hjemby: Roskilde
Klasse: Grad 2
Handikap: Muskelsvind
Bedste resultat: Tre førstepladser ved internationalt stævne, CPEDI3*
Tidligere PL-deltagelse: Debutant
For yderligere kommentarer kontakt:
Nicklas Bjaaland, PL chef de mission, DIF: 2972 3839, nbj@dif.dk
Magnus Wonsyld, sportsmanager, Team Danmark: 3010 4268, mawo@teamdanmark.dk
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef, Parasport Danmark: 2082 0269, mmn@parasport.dk
Louise Dyring Mbae, presseansvarlig, DIF: 2051 0696, ldm@dif.dk
Forberedelserne til de Paralympiske Lege kan følges på www.paralympiskelege.dk samt Facebook (Danmark til PL). Det officielle danske OL og PL-hashtag er #allfordenmark
Foto: BESTSELLER for DIF og Team Danmark
Kontakter
Louise Dyring MbaeKommunikationsansvarlig for PL
Tlf:20510696ldm@dif.dkBilleder




Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum