Tre danskere blev millionærer ved fredag aftens trækning i Eurojackpot - vinder samlet over 13 millioner kroner
Tre heldige danskere kan nyde weekenden ekstra meget efter aftenens trækning i Eurojackpot. To vindere - fra henholdsvis Syddanmark og Helsingør - modtager hver 5,8 millioner kroner, og den tredje, som er fra hovedstadsområdet, modtager 1,7 millioner kroner.

Der var ingen vinder af førstepræmiepuljen i Eurojackpot ved aftenens trækning, så puljen stiger til 505 millioner kroner, som der dystes om allerede på tirsdag.
Der var dog fire vindere af andenpræmiepuljen, hvoraf to dem var danske. To danskere havde derfor sovet under en heldig stjerne, og kunne lørdag morgen slå øjnene op som nybagte mangemillionærer efter hver især at have vundet svimlende 5.780.469 skattefrie kroner.
Den første vinder spillede med over mobilen og er fra Region Syddanmark, og den anden spillede også med online, og er fra Helsingør. Udover hovedgevinsten havde helsingoraneren en yderligere gevinst på 78 kroner, så vedkommendes samlede gevinst bliver på 5.780.547 kroner.
Tredjepræmie og et opstemt Danske Spil
Udover de to vindere af andenpræmien var der også en heldig, dansk vinder af tredjepræmien. Aftenens tredje vinder spillede med over mobilen og er fra Region Hovedstaden. Vinderen modtager en gevinst på 1.680.177 skattefrie kroner.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til hedige danskere, og vi bliver i Danske Spil opstemte hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men vi ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Eurojackpot, 20. januar
1, 12, 15, 31, 47
Tillægstal Eurojackpot, 20. januar
9, 10
Om Eurojackpot:
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks. puljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
- Den højeste danske gevinst blev vundet i Blåvand i 2022, hvor en heldig dansker vandt 759.318.630 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lettet kvinde vinder 1.000.000 kroner: ’Som en hovedpine, der har løftet sig’1.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ung kvinde fra Amager vinder en million kroner i Det Store Jule Lotto og bruger pengene på at genvinde kontrollen over sit eget liv: ”Nu er den private gæld ude af verden. Det er meget befriende,” siger hun.
Kæmpepuljen i Eurojackpot er tilbage: I aften er der hele 657.000.000 kroner til en heldig vinder31.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spændingen stiger i takt med, at førstepræmiepuljen i Eurojackpot vokser. Den har for længst rundet en halv milliard og nærmer sig nu igen sin øvre grænse på 750 millioner kroner. Er det mon snart tid til endnu en rekordstor, dansk gevinst?
To danskere var sølle ET tal fra at vinde over en halv milliard30.1.2023 09:30:22 CET | Pressemeddelelse
Førstepræmiepuljen i Eurojackpot er igen ved at være helt i top: I sidste uge var to danskere tæt på den helt store gevinst, men de måtte begge ’nøjes’ med andenpræmier til henholdsvis lige over og lige under 3 millioner.
’Julemanden’ havde Lotto-million med til kvinde fra København – så ringede hun straks til køkkenfirmaet30.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra København vinder 1.000.000 kroner i Lotto – og køber fluks nyt køkken, nyt klædeskab og flere andre ting til hjemmet. ”Jeg er ikke typen, der kun køber et par nye sutsko, det her er jo once in a lifetime!”
En VM-finale mellem Danmark og Frankrig? Ha! – den regnede danskerne da ud for længe siden29.1.2023 13:37:32 CET | Pressemeddelelse
Udviser danskerne Nostradamus-tendenser? Et overvældende antal danskere har hos Danske Spil sat penge på, at netop Frankrig og Danmark skulle mødes i VM-finalen i aften. Og at danskerne vinder kampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum