Haderslev Kommune

Tre bud på fremtidens byudvikling i Haderslev præmieres

Del

Vinderne af den åbne idékonkurrence for Jomfrustien - Levende rum i Haderslev kåres den 15. november kl. 13-15 på Haderslev Rådhus. De tre bedste forslag giver hver især deres bud på, hvordan Jomfrustien i Haderslev kan binde den gamle bydel og den nye havnefront sammen på en spændende og attraktiv måde og samtidig håndtere klimatilpasning og regnvand.

Den 15. november løftes sløret for, hvem der har vundet den åbne idekonkurrence for Jomfrustien - Levende rum i Haderslev . Med idékonkurrencen er der taget hul på første fase i en meget lang udviklingsproces af området. De tre vinderforslag har alle tænkt byudvikling og klimatilpasning ind i nogle stærke linjer, der rækker mange år ind i fremtiden.

"Det er et af de største byudviklingsprojekter i Haderslev i mange år, og vi har fået mange interessante og gode bud på, hvordan vi kan udvikle og gøre Jomfrustien til et spændende byområde, der samler byen og samtidig løfter udfordringerne med regnvand og klimatilpasning", siger borgmester H.P. Geil.

Dommerkomitéen er endt med at udpege og præmiere ét vinderforslag. Herudover bliver der uddelt en 2. og en 3. præmie.

Haderslev Kommune er ikke forpligtet til at gennemføre alle idéerne, men idéforslagene kan indarbejdes i en masterplan for området, som er næste skridt i arbejdet med udvikling af bydelen.

"Alle tre vinderforslag har hver især noget, vi godt kan lide, og som vi gerne vil arbejde videre med. Vi kan plukke de elementer ud, som vi synes passer godt ind i en kommende masterplan og selvfølgelig skal vi også tage højde for vores økonomi og hvad der reelt kan lade sig gøre.", siger H.P. Geil.

Også Kjeld Thrane, formand for bestyrelsen i Provas, glæder sig til at skulle arbejde videre med idéerne.

"Jeg er glad for, at vi nu har fået nogle gode bud på, hvordan vi kan byudvikle og klimatilpasse på én gang. I stedet for at være et område med risiko for oversvømmelser, får vi nu mulighed for at gøre vandet til et synligt og vigtigt element for hele området", og siger Kjeld Thrane.

Vinderne af idékonkurrencen kåres den 15. november kl. 13-15 på reposen på Haderslev Rådhus.

Alle interesserede er velkomne til at være med, når vinderne kåres og dommerkomiteen kommer med sin begrundelse.

"Borgere, erhvervsfolk, skoleelever, studerende og mange andre har været involveret i processen med at skabe en vision for området. Derfor er de og alle andre interesserede naturligvis også inviteret med den 15. november", siger H.P. Geil.

Tilmelding til arrangementet skal ske senest den 9. november på mail su@haderslev.dk . Vinderforslagene vil efterfølgende kunne ses på Haderslev Rådhus.

Idékonkurrencen:

Den åbne idékonkurrence blev udskrevet i maj 2016 af Haderslev Kommune og forsyningsselskabet Provas. Det er en dommerkomité, der med faglig assistance fra Arkitektforeningen har fundet de tre vinderforslag, der bliver præmieret med en præmiesum på i alt 400.000 kroner.

Dommerkomitéen består af:

  • H. P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune

  • Benny Bonde, medlem af Haderslev Byråd

  • Søren Rishøj Jakobsen, medlem af Haderslev Byråd

  • Bent K. Andersen, medlem af Provas' bestyrelse

  • Erik Jørgensen, medlem af Provas' bestyrelse

  • Rico Soos, medlem af Haderslev Erhvervsråds bestyrelse

Fagdommere udpeget af arkitektforeningen:

  • Anne Dorthe Vestergaard, arkitekt MAA

  • Eva Møller Hansen, arkitekt MAA

  • Helle Lassen, arkitekt MAA



Kontaktinformation:

Borgmester, H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.

Formand for Provas' bestyrelse, Kjeld Thrane, telefon 20 27 48 52

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum