Tre 16-årige skaber hyggeforening og vinder DGI’s ungepris
DGI-prisen Årets Igangsætter går til Mads, Malthe og Daniel fra Falster, der på ét år har skabt en forening for hyggefodbold med 90 medlemmer. DGI uddeler prisen i samarbejde med pensionsselskabet Velliv.

Tre drenge på 15 år sad en sommerdag i 2021 over en cola og drømte. De havde tidligere spillet sammen i en fodboldklub, men det blev for seriøst med træning fire gange ugentligt plus kamp. Derfor manglede de et alternativ med fokus på hygge – det blev starten på FC Falster, hvor hygge kommer før resultater.
Mads Bonde, Malthe Guldborg og Daniel Christiansen er i dag 16 år, og har på ét år tiltrukket imponerende 90 medlemmer. For deres initiativ til at skabe en forening med fællesskab, grin og hygge i højsædet, har de tre drenge modtaget prisen Årets Igangsætter. Prisen på 15.000 kroner blev i samarbejde med Velliv uddelt i forbindelse med DGI’s årsmøde i DGI Huset Vejle den 5. november.
Lolland-Falsters venskabsklub
Det helt specielle ved FC Falster er konceptet om hygge og fællesskab i højsædet. Mads, Malthe og Daniel har hørt andre klubber sige til deres medlemmer: ”hvis I fjoller mere, kan I bare rykke til FC Falster.” Det tager de tre som et kompliment, for det er lige præcis sådan, de gerne vil opfattes.
Drengene ønsker, at foreningen bliver Lolland-Falsters venskabsklub nummer ét. Det ry vil de opnå gennem fairplay, god stemning og ved at invitere modstanderen på sodavand efter kampe.
Tiltrækker inaktive unge
Klubben har indtil videre tiltrukket 90 medlemmer, og stifterne kender dem alle. Heraf var omkring 60 af spillerne ikke aktive i andre foreninger, inden de startede i FC Falster. De er kommet til, fordi klubben netop byder på et hyggekoncept, som de ikke har mødt andre steder.
Dan Skjerning var med i juryen sidder i DGI’s hovedbestyrelse og mener, at klubben kan noget unikt:
”Falster FC har skabt et alternativ til en forening, hvor man skulle træne mange gange i ugen og kæmpe for at komme på førsteholdet. De har på den måde fået fat på en gruppe inaktive unge og skabt plads til alle - dét er et projekt, der holder hele vejen hjem. Vi håber, det vil inspirere flere unge til at gøre noget af det samme.”
Til foråret har klubben planlagt en fodboldskole, hvor børn, som endnu ikke er en del af en forening, inviteres med. Her kan de opleve, hvordan det er at have relationer i en forening samt få en masse fælles oplevelser og gode grin.
Fakta om prisen Årets Igangsætter
- Formålet med prisen er at hylde unge som af eget initiativ og engagement har fået andre unge mellem 15-24 år aktive i eller omkring en idrætsforening, og dermed skabt små frirum i hverdagen.
- De tre finalister er fundet af en jury bestående af Dan Skjerning, DGI’s Hovedbestyrelse, Frederik Lindberg, repræsentant for pensionsselskabet Velliv, Victor Boers, sidste års vinder af prisen og medlem af ungeboardet i DGI Nordsjælland, og Tina B. K. Jensen, medlem af ungeboardet i DGI Sydøstjylland.
- Herefter viste en offentlig afstemning, at FC Falster løb med førstepladsen og 15.000 kroner til foreningen.
- De to andre finalister var formanden for Tølløse Tennisklub Jesper Kargaard Thomsen og streetfodbold-pigerne Hawraa Hassan, Nikolina Kuburovic, Kaotar Ben Amara og resten af SS-pigecrewet fra Nørrebro i København. De får hver 2.500 kroner til foreningen, og alle tre foreninger modtager desuden sparring fra den lokale DGI Landsdelsforening.
- DGI uddeler prisen i samarbejde med pensionsselskabet Velliv. Med samarbejdet støtter Velliv op om at øge idrætsdeltagelsen blandt unge og derved styrke den fysiske og mentale sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Dan Skjerning, medlem af juryen for Årets Igangsætter, tlf. 4043 9565
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 2129 4115.
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6.600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
4 østjyske kommuner og DGI Østjylland vil give unge frivillige en større stemme30.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus, Favrskov, Randers og Syddjurs kommuner sætter sammen med DGI Østjylland fokus på unge og deres frivillige engagement igennem gratis workshops. Her kan foreninger få konkrete råd og inspiration til at tiltrække unge – til gavn for både unge og foreningen.
DGI’s bygning solgt til VINGSTED hotel & konferencecenter9.1.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
DGI’s bygning på Vingsted Skovvej 1 i Vejle Kommune er blevet købt af naboen, VINGSTED hotel & konferencecenter. Dermed kan DGI for alvor arbejde videre med planerne om at flytte tættere på Vejle by, og hotel og konferencecenteret får opfyldt en drøm om at udvide.
Efterskoleelever vil gerne være aktive i foreningerne, når de kommer hjem igen14.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringerne for, om efterskoleelever ønsker at vende tilbage til idrætsforeningerne, når de er færdige på efterskolen, er blevet testet i en ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning, DGI og Efterskolerne blandt de efterskoleelever, der var med til Landsstævnet i Svendborg.
Charlotte Bach Thomassen genvalgt som formand for DGI5.11.2022 18:53:40 CET | Pressemeddelelse
Charlotte Bach Thomassen blev genvalgt som formand for DGI, da idrætsorganisationen holdt årsmøde 5. november i Vejle. Der var også genvalg til tre hovedbestyrelsesmedlemmer.
DGI: Unges frivillighed styrker trivslen - og vi har brug for dem5.11.2022 12:29:30 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige har et kæmpe engagement, og det styrker trivslen at være en del af meningsfulde fællesskaber. Vi skal i langt højere grad give unge plads og indflydelse i idrætsforeningerne, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum