Dyrenes Beskyttelse

Travl sommerferie for internaterne

Del
Den travleste sæson for Dyrenes Beskyttelses internater er begyndt. Det kræver fokus, kærlige hænder og mange ressourcer.
Grafik: Dyr på Dyrenes Beskyttelses internater landet over i 2017
Grafik: Dyr på Dyrenes Beskyttelses internater landet over i 2017

Højsæsonen for dyr på internaterne tager fart hen over sommeren, og det er især katte og killinger, der har brug for hjælp.

”Sommeren er den mest hektiske tid på året for vores internater. Vi får mange svigtede killinger ind over sommeren, og vi ser desværre ofte, at de bliver efterladt i plastikposer og papkasser uden deres mor,” fortæller Jens Jokumsen, chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, og understreger, at de erfarne internatsmedarbejdere er hverdagens helte for de svigtede dyr.

På alle Dyrenes Beskyttelses syv internater er det i juni, det begynder at tage fart med de mange hjælpeløse dyr, der har brug for omsorg og kærlig pleje. Når dyrene kommer på internat, skal alle gennem et sundhedstjek af dyrlægen, passes, behandles og plejes, inden de skal videre ud i nye familier.

”De mange katte, hunde, kaniner, marsvin og andre smådyr, der kommer på vores internater, er alle tilovers. De har været uønskede, eller også har deres familier opgivet at passe dem,” siger han.

Han tilføjer, at tendensen med at dumpe dyr er størst i sommeren. Det er nemlig den tid af året, hvor kattene formerer sig mest.

”Katte kan få flere kuld hen over sommeren, og hvert kuld kan være på mange killinger. Mange af dem er uønskede, når de bliver født, og ingen vil tage sig af dem. Derfor er der nogle mennesker, der vælger at skille sig af med dem, for eksempel ved at efterlade dem i en papkasse, hvilket er helt uacceptabelt” forklarer Jens Jokumsen. 

Han tilføjer, at det kræver rigtig mange ressourcer, og er en stor udfordring for internaterne at finde plads til så mange dyr, som også skal socialiseres og have opbygget tillid og tryghed til mennesker.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Grafik: Dyr på Dyrenes Beskyttelses internater landet over i 2017
Grafik: Dyr på Dyrenes Beskyttelses internater landet over i 2017
Download
Hver sommer vælter det ind med svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater.
Hver sommer vælter det ind med svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater.
Download

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye