Travbanen, Skulpturparken og Billund Bymidte rykker tættere på hinanden
27.8.2021 12:55:34 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Travbanen i Billund bliver over de kommende år forvandlet til en ny bydel. KIRKBI har købt travbanen af Billund Trav og overtager området i begyndelsen af 2022. Tanken er, at den nye bydel skal rumme et stort grønt område ”Det grønne hjerte”, der kan blive til glæde for alle i Billund.
Travbanen ligger meget tæt på bymidten, og nok tættere end de fleste faktisk er bevidste om. For at give kommunens borgere en fornemmelse af, hvor tæt travbanen er på bymidten, er der nu etableret en midlertidig sti, så man kan gå fra Skulpturparken syd om bækken og direkte hen til travbanen.
Kommer man fra bymidten, tager stien sin begyndelse i den sydlige ende af Skulpturparken (ved skulpturen 3-dimensional circle). Herfra giver turen ikke blot et smugkig ind på travbanen, hvor den nye bydel kommer til at udfolde sig, men på turen får man også en helt ny vinkel på Skulpturparken og Billund Bæk.
For enden af stien kan man desuden læse om processen for udviklingen af travbanen.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
