Transportvirksomhed giver den bio-gas og vinder Temaprisen 2021 i region region Midt- og Vestjylland
28.10.2021 18:47:08 CEST | PwC | Pressemeddelelse

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2021 overrækkes for femte gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, bæredygtighed, og derigennem bidrager til en mere bæredytig fremtid både miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt. Prisen går i år til HV-Transport A/S fra Herning og ejerlederne Poul Jørgensen, Jan Overgaard Sinkjær og Rasmus Haubjerg Jørgensen.
”Temaprisen går til de tre ejerledere fra HV-Transport, som har valgt at bidrage til den grønne omstilling ved som den første i Danmark at investere i en lastbil, som kører på biogas. Det vidner om en beslutsom ejerkreds, der ikke er bange for at gå forrest,” fortæller Poul Spencer Poulsen, partner i PwC i Herning, og tilføjer:
“Udover et ønske om at ville gøre en forskel for klimaet tager de tre ejerledere også et socialt ansvar ved at beskæftige personer, der har haft det svært eller er særligt udfordret. Hver femte ansat i HV-Transport er uden uddannelse. ”
Hul på den grønne omstilling
Selvom det kun er ét skridt på vejen for Poul Jørgensen, Jan Overgaard Sinkjær og Rasmus Haubjerg Jørgensen har det haft stor betydning, at de har taget hul på den grønne omstilling af de allertungeste transporter.
”Det er yderst prisværdigt, når en lokal virksomhed går forrest, og det er netop, hvad de tre ejerledere har gjort. De viser vejen og er med til at bane vejen for den grønne omstilling for resten af de allertungeste transporter i branchen,” siger Frank Ryslev, regionsdirektør i Hos Dansk Erhverv er direktør for markeder, Betina Hagerup, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2021 i region Midt- og Vestjylland er de tre ejerledere:
”Det er anerkendelsesværdigt, at HV-Transport har valgt at investere et så stort beløb i et grønt initiativ. Ejerlederne er forhåbentligt med til at inspirere og påvirke branchen, så andre transportvirksomheder kigger i en grønnere retning, når de næste gang skal købe nyt udstyr.”
Vinder af Årets Ejerleder i region Midt- og Vestjylland 2021
Vinderen af Årets Ejerleder 2021 i region Midt- og Vestjylland blev Karl-Henrik Lind Lysgaard fra 2-Connect ApS i Ikast. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2021 i Midt- og Vestjylland for at være en ejerleder, der med stor erfaring og dygtighed har drevet 2-Connect fra start-up i 2008 til nu at være en virksomhed på vej mod en milliardomsætning.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden fra Nykredit på mobil 44 55 14 49 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 22650941.
Fakta om Årets Ejerleder 2021
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC, Årets Ejerleder 2019 og to erhvervsprofiler.
Tidligere temaprisvindere
Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Dorte Thomsen og Lene Betina Hansen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017), Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum