Transportministeren sætter nattog på europæisk dagsorden
31.8.2021 14:11:10 CEST | Transportministeriet | Pressemeddelelse
De natlige togture gennem Europa har mødt en stopklods i Tyskland. Den tyske regulering betyder nemlig, at togdrift på offentlige kontrakter ikke kan udbydes på de lange ruter, som der er behov for til nattog. Senest har Trafikverket offentliggjort, at der ingen bydere er til nattogsruten Malmö-Bruxelles via Köln.
- Nattoget er og bliver et godt og grønt alternativ til den lange biltur eller korte flyrejse i Europa. Vi har en fælles europæisk udfordring med at skabe gode rammer for nattogsdrift. For eksempel er det ifølge de tyske regler ikke muligt at støtte togture over 50 kilometer. Jeg vil drøfte muligheden for at få fjernet denne hindring med mine europæiske kolleger ved næst givne lejlighed, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Transportministeriet arbejder sammen med Trafikverket for at etablere nattogstrafik fra Sverige gennem Danmark og videre ned i Europa. Svenske SJ skal nu køre Stockholm-Hamborg, men der har altså ikke været budt på ruten Malmö-Bruxelles.
Derfor har transportministeren kontaktet sin svenske ministerkollega Tomas Eneroth, og de har sammen besluttet at arbejde for at løse problemet.
- Vi er nødt til at have en dialog om det her på europæisk plan, hvis vi skal finde en løsning på problemet. Der er en stigende opmærksomhed på muligheden for at rejse i Europa, uden at det skal foregå i et flysæde og det bør vi gribe. Jeg har haft en god snak med min svenske kollega, og vi er enige om, at vi har en fælles interesse i at sætte skub i nattogene og skabe de nødvendige rammer, siger transportministeren.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum