Molslinjen A/S

Transportminister godkender nye færge-produkter

Del
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har nu godkendt to nye produkter hos Bornholmslinjen. Det er derfor nu muligt at købe et 10-turs Familiekort til hurtigfærgen, og erhvervsdrivende kan tegne en pendleraftale.
Nye produkter skal gøre det mere fleksibelt for bornholmerne at komme til og fra øen.
Nye produkter skal gøre det mere fleksibelt for bornholmerne at komme til og fra øen.

Produkterne blev præsenteret på et møde med Trafikkontaktrådet på Bornholm den 13. september. Efterfølgende blev produkterne sendt videre til behandling hos Transport, Bygnings- og Boligministeriet, som nu har stemplet begge produkter som ”godkendt”.

”Begge produkter skal gøre hverdagen mere fleksibel for både private rejsende og for dem, som har et firma med flere ansatte og flere biler, som skal frem og tilbage til Bornholm”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Begge de nye produkter er resultatet af en god proces mellem Trafikkontaktråd og færgeoperatør, som nu giver bornholmerne en række muligheder for at komme bedst og billigst frem og tilbage.

”Kombinationen af pendlerprodukterne, 10-turs Familiekortet med fuld fleksibilitet og den almindelige prisstruktur med mange billige billetter giver bornholmerne mulighed for at plukke den løsning, som passer allerbedst til dem”, slutter Jesper Skovgaard.

Både pendlerproduktet til erhverv og det nye 10-turs Familiekort er tilgængelige på hjemmesiden nu.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nye produkter skal gøre det mere fleksibelt for bornholmerne at komme til og fra øen.
Nye produkter skal gøre det mere fleksibelt for bornholmerne at komme til og fra øen.
Download

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/
  • Molslinjen råder i dag over tre moderne hurtigfærger på Kattegat; hurtigfærgen Max Mols og de to superfærger, Express 2 og Express 3, der er blandt verdens største katamaraner. Også bornholmerfærgen Povl Anker ejes i dag af Molslinjen.
  • Superfærgerne kan tage op til 1.000 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
  • Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
  • Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten tre mio. passagerer om året.
  • I sommeren 2017 satte Molslinjen sammen med Herning Turist Kombardo Expressen på hjul. En direkte lynbus mellem Aarhus og København. I dag køres der også mellem Aalborg og København samt ruten mellem Rønne og København.
  • Den 1. september 2018 overtog Molslinjen besejlingen af Bornholm. Bornholmslinjen sejler med superfærgen Express 1 mellem Rønne og Ystad og med den helt nybyggede fragt- og passagerfærge, Hammershus mellem Køge og Rønne og mellem Rønne og Sassnitz

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye