FOA

Transportforlig med fine lønstigninger

Del
3F Transport og Dansk Industri har fremlagt overenskomstaftale, som blandt andet sikrer lønfremgang og mere sikkerhed til syge.

Den første aftale på normallønsområdet lover godt for FOAs forhandlinger på det private område.

”Jeg bider især mærke i samlede lønstigninger i perioden på godt 9,5 kroner. Det er en mærkbar fremgang i forhold til den seneste overenskomst på det private område,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

Den seneste overenskomstfornyelse i 2017 gav i alt lønstigninger på 7,5 kroner

”Det er absolut noget, vi kan arbejde med i de forhandlinger, som der nu er sat datoer på i uge 10 på blandt andet social- og sundheds- og det pædagogiske område,” siger han.

Perioden med sygeløn til ansatte forøges fra 56 til 70 dage. Medarbejdere med over 3 års anciennitet kan ikke opsiges i den periode, de har ret til sygeløn.

Både ansættelsesvilkårene og arbejdsmiljøet bliver også styrket med den nye aftale.

Aftalen indeholder på samme måde som på industriområdet, at en større andel af lønnen går til fritvalgskontoen, hvor den enkelte medarbejder selv kan bestemme, om pengene skal gå til mere løn, pension eller ferie.

Samtidig gives der mere til børnefamilierne i form af 3 ugers mere betalt forældreorlov øremærket til den anden forælder.

”Når man ser på retningen for både forliget i industrien og nu transportområdet er jeg meget optimistisk på FOAs medlemmers vegne.”

”Vi står med rekrutteringsproblemer af historiske dimensioner på social- og sundhedsområdet, som blandt andet kræver mere attraktive løn- og ansættelsesforhold, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at få flere til at søge ind i faget. Det har vi sammen med arbejdsgiverne mulighed for at ordne i de kommende forhandlinger,” siger Thomas Enghausen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om FOA

FOA
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V

46 97 26 26https://www.foa.dk

 

FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.

 

Følg pressemeddelelser fra FOA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FOA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye