E.ON Danmark

Transporten til Folkemødet har aldrig været grønnere end i år

Del

Det skal være nemmere for flere at tage del i den grønne omstilling. Det er ambitionen bag et nyt projekt, som tæller E.ON, SAS, Det Økologiske Råd og en række andre transportaktører. Projektet hedder Klimarejsen og giver i år folkemødedeltagerne et grønnere alternativ, når de skal transportere sig til Folkemødet og rundt på øen.

Foto: E.ON. E.ON tilbyder gratis opladning til elbilister under Folkemødet
Foto: E.ON. E.ON tilbyder gratis opladning til elbilister under Folkemødet

Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn. Både olieforbruget og CO2-udslippet er steget over de seneste 30 år, og transporten har i dag overhalet energisektoren som Danmarks største CO2-udleder.

”Fossile brændsler hører fortiden til. Heldigvis er de grønne alternativer her allerede og vi ved, hvordan vi klogest når klimamålene. Igennem årene har talrige rapporter og undersøgelser konkluderet det samme. Vi skal have elektrificeret persontransporten og biogas skal erstatte diesel i den tunge del af transporten,” forklarer Peter Jonsson, adm. direktør i E.ON, og påpeger, at vi ifølge Klimarådet skal have omkring én million elbiler kørende på de danske veje i 2030, hvis transporten blot skal tage sin del af reduktionsforpligtigelsen.

Elbiler bidrager dog ikke kun til nedbringelse af CO2-udledningen. Eftersom elbiler ikke har nogen udstødning, reducerer de også luftforureningen fra fossilbilerne, der finder vej ned i vores lunger. Alene udstødning fra dieselforurening er skyld i omkring 2.000 dødsfald årligt. Ifølge miljøorganisationen Det Økologiske Råd skal en af de største gevinster ved omstillingen til elbiler derfor aflæses i sundhedsregnskabet og ikke kun på klimaregnskabet.

”Luftforurening er en overset dræber. Alt for mange danskere dør hvert år på grund af luftforurening fra gamle dieselbiler. Og vores børn er ekstra udsatte, fordi de er tættere på bilernes udstødning,” siger Kathrine Fjendbo, transportekspert hos Det Økologiske Råd, der opfordrer til at indføre skrappere miljøzoner i byerne.

Grøn og gratis opladning til elbiler på Folkemødet

Under Folkemødet har E.ON opsat flere nye og midlertidige ladestandere på Bornholm, som tilbyder gratis opladning til de mange besøgende i elbil. I Allinge, hvor Folkemødet løber af stablen, er der bl.a. opsat fem ladestandere med to udtag ved Circle K-tankstationen og yderligere tre på en dedikeret p-plads til elbiler, hvilket betyder, at op til 16 elbiler har mulighed for at oplade gratis på samme tid.
Derudover har E.ON 15 offentlige ladepunkter på Bornholm, som elbilister også kan benytte mod betaling.

”Vi har selv deltaget på Folkemødet de sidste fem år, og hvert år ser vi flere og flere elbiler i Allinge. Vi arbejder for at gøre livet som elbilist nemmere og derfor er det også helt naturligt for os at opsætte nem og gratis opladning til de mange elbilister, der besøger Folkemødet,” siger Peter Jonsson, adm. direktør i E.ON og understreger, at al strøm i E.ONs offentlige ladenetværk er certificeret grøn strøm.

Under Folkemødet er det muligt at tage en el- eller brinttaxa fra lufthavnen med Dantaxi eller DRIVR, leje en elbil hos LetsGo eller GoMore, eller leje en cykel fra Donkey Republic fra Klimarejsens mobilitetsplads i Allinge.

Parterne bag Klimarejsen udgøres af Foreningen Folkemødet, Region Hovedstaden, SAS, Renault, Dantaxi, Donkey Republic, GoMore, Clever, LetsGO, Elbilforeningen, Det Økologiske Råd og E.ON.

Debatter under Folkemødet

Partnerne bag Klimarejsen deltager i to debatter under temaet ”Klimarejsen – vejen til klimaneutral transport” ved Infrastrukturens telt, Brogårdscenen fredag den 14. kl. 12.00-13.00 og i Klimateltet lørdag den 15. kl. 13.30-14.30.

Yderligere information

Karen Marie Jensen, kommunikationschef i E.ON Danmark
Telefon: 3038 6183
Mail: karen.jensen@eon.dk

Kathrine Fjendbo Jørgensen, projektleder i Det Økologiske Råd
Telefon: 6178 3606
Mail: kathrine@ecocouncil.dk

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Foto: E.ON. E.ON tilbyder gratis opladning til elbilister under Folkemødet
Foto: E.ON. E.ON tilbyder gratis opladning til elbilister under Folkemødet
Download

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum