VIA University College

Trainee-læreruddannelse i Skive

Del
Fra sommeren 2017 kan nye lærerstuderende afprøve deres viden i praksis, mens de er under uddannelse. For på VIA læreruddannelsen i Skive tilbyder de en ny trainee-læreruddannelse, hvor de studerende kombinerer uddannelse med en ansættelse i en folkeskole.
Læreruddannelsen i Skive opretter en traineelæreruddannelse. Her bliver de studerende ansat på en skole samtidig med, at de uddanner sig til lærer.
Læreruddannelsen i Skive opretter en traineelæreruddannelse. Her bliver de studerende ansat på en skole samtidig med, at de uddanner sig til lærer.

Nu kan lærerstuderende vælge at kombinere den teoretiske viden, de får på uddannelsen, med en praktisk hverdag på en skole. For fra sommeren 2017 tilbyder læreruddannelsen i Skive nemlig en trainee-læreruddannelse. Her bliver de studerende ansat i en skole samtidig med, at de uddanner sig til lærer.

Praksisnær uddannelse

”Det er attraktivt, at de studerende kan opnå ansættelse på en skole, mens de uddanner sig. Det er jeg sikker på vil tiltale mange,” siger Thomas Thorninger, praktikleder, VIA Læreruddannelsen Skive. Ifølge ham vil trainee-læreruddannelsen sandsynligvis tiltrække studerende med en vis erhvervserfaring fra enten skoler eller andre job.

”Det kan være studerende med særlige faglige kompetencer eller interesser i forhold til folkeskolens behov. Det kan være kompetencer inden for fx musik eller sprog.

Samme uddannelse, nye kompetencer

Trainee-læreruddannelsen er bygget op på samme måde som den almindelige læreruddannelse. Og de færdiguddannede lærere får de samme undervisningskompetencer. Forskellen bliver dagligdagen, hvor de studerende hele tiden kan afprøve deres tillærte viden i praksis på den skole, hvor de bliver ansat.

I Thisted håber uddannelseschef Per Overgaard, at samarbejdet mellem VIAs læreruddannelse i Skive og Thisted Kommune bliver en succes. Han peger på, at med den nye studieretning, tilgodeser man et behov i folkeskolen.

”Vi ser ofte, at flere nyuddannede oplever et praksischok, første gang de står foran en klasse. Så glemmer de alt det gode, de har lært på læreruddannelsen. De skal først lære skolens hverdag at kende. Det vil ikke ske for en trainee-studerende; de får skolens hverdag ind under huden allerede fra første dag,” siger Per Overgaard.

Sammenhæng mellem teori og praksis

Han understreger, at trainee-uddannelsen er en rigtig god idé, men at den undervisningsform ikke nødvendigvis er for alle. De fleste lærerstuderende vil fortsat vælge den almindelige læreruddannelse.

”For nogle studerende giver det rigtig god mening at læse noget den ene dag og prøve det af i praksis den næste. Mange vil tænke ’Nåh – det er det, jeg kan bruge det til’. Jeg tror, at det bliver godt,” siger Per Overgaard. Han fortæller, at i Thisted Kommune satser de på at ansætte op til fem trainee-studerende, der både skal læse på læreruddannelsen i Skive og være ansat på en skole i Thisted Kommune.

Kommuner med uddannelsesstillinger

VIA Læreruddannelsen Skive har på nuværende tidspunkt lavet aftaler om trainee-uddannelsesstillinger med Mors, Skive, Thisted og Viborg kommune.

For mere information, kontakt:

Thomas Thorninger, praktikleder VIA Læreruddannelsen i Skive.

T: +45 87 55 32 07

E: tt@via.dk

Du kan læse mere om trainee-læreruddannelsen på via.dk/lærer

Nøgleord

Billeder

Læreruddannelsen i Skive opretter en traineelæreruddannelse. Her bliver de studerende ansat på en skole samtidig med, at de uddanner sig til lærer.
Læreruddannelsen i Skive opretter en traineelæreruddannelse. Her bliver de studerende ansat på en skole samtidig med, at de uddanner sig til lærer.
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye