Trafiksikkerhedskampagnen ”Hovedet med i trafikken” gør elever i 8. klasse til trafikambassadører

Hovedet med i trafikken er en ny trafiksikkerhedskampagne for de ældste elever i skolen. Kampagnen lærer dem om lastbiler og trafiksikkerhed, hvor formålet er, at eleverne får stof til eftertanke, når de færdes i trafikken, ændrer deres adfærd og dermed cykler/færdes mere sikkert i trafikken.
Det er brancheorganisationen for dansk vejgodstransport, ITD, der står bag og finansierer kampagnen ”Hovedet med i trafikken”. ITD repræsenterer omkring 700 professionelle vognmænd, transport- og logistikvirksomheder, og organisationen vil med kampagnen øge trafiksikkerheden, da det er med til at skabe en mere sikker trafikafvikling og i yderste konsekvens redde liv.
- Lastbiler transporterer i dag langt størstedelen af alle varer i Danmark. Vi har et særligt ansvar for at hjælpe med at holde fokus på trafiksikkerhed, fordi det redder liv. Vi har udviklet kampagnen ”Hovedet med i trafikken” til elever i 8. klasse, fordi statistikkerne viser, at det er de ældste skoleelever i skolen, der oftest kommer til skade i trafikken. Og ulykkerne sker typisk, når eleverne er på vej til eller fra skole. Det vil vi gerne forebygge med ”Hovedet med i trafikken”, siger Malene Vitus, der er projektleder på kampagnen i ITD.
Trafikoffer, lastbiler, en hilsen fra Færdselspolitiet og filmproduktion er nogle af de ingredienser, der indgår i kampagnen og skal være med til forhindre, at de unge havner i en trist statistik. Målet er, at eleverne i 8. klasse uden nogen løftede pegefingre får stof til eftertanke, når de selv færdes i trafikken.
Om Hovedet med i trafikken:
Skolebesøg i hele landet
- Som brancheorganisation for den danske vejgodstransport vil ITD hjælpe med at fastholde fokus på trafiksikkerhed, da det er med til at redde liv.
- Mandag den 23. august 2021 starter den landsdækkende kampagne for elever. Der er kickoff i Køge. Derefter kører kampagnen videre til Munkebo, Ringkøbing og Christiansfeld.
- Lokale vognmænd parkerer deres tonstunge lastbiler i skolegården.
8. klasser bliver trafikambassadører
- Når eleverne møder i skolen, bliver de mødt af tonstunge lastbiler, som holder ude i skolegården.
- Det rammer eleverne, når de hører, hvad en mand i en elektrisk kørestol og med hjælp døgnet rundt tænkte, da han var ung inden ulykken, og der bliver også ret stille, når der bliver fortalt, hvordan det er som betjent at være dødens budbringer og overbringe forældre en tragisk besked om, at deres barn har været involveret i en trafikulykke.
- Lokale vognmænd parkerer et par af deres lastbiler i skolegården, hvor eleverne selv skal op i lastbilerne og med egne øjne opleve udsigten, som chaufføren har, samt den kritiske zone, som er ved højre fordæk.
- Dernæst skal eleverne producere film, hvor overskriften er Hovedet med i trafikken. Med den viden, de har fået i løbet af dagen, skal de opfordre andre unge til at færdes mere sikkert i trafikken, så de ikke bliver en del af en ulykkelig statistik. På dagen udvælger eleverne den bedste video, hvor målet senere er, at den skal gå viralt, for at så mange trafikanter som muligt får det livsvigtige budskab.
- Den skole, der har lavet den bedste film, vinder et besøg af en Hjem-IS-bil til hele skolen.
Kig forbi – gode foto- og lydmuligheder
Vi håber, pressen vil kigge forbi, når ”Hovedet med i trafikken” kommer til byen. I er velkomne til at springe op i førerhuset og opleve udsigten. Eleverne er ude ved lastbilerne cirka kl. 10.15-10.45, så her er de bedste fotoer.
Det er torsdag den 26. august 2021 i Christiansfeld på Christiansfeld Skole, Gl. Kongevej 3, 6070 Christiansfeld. Undervisningen indenfor er i formidlingsrummet på Christiansfeld Skole.
Kontakt
Malene Vitus, projektleder og pressetalsmand på Hovedet med i trafikken, ITD, mvo@itd.dk eller 2239 6638. Jeg er med ude.
Programmet for dagen
Kl. 08.00 Velkommen ved skuespiller Brian Lykke. Brian varmer eleverne op med fakta. Brian er moderator og er med hele dagen. Gennemgang af statistikker omkring trafikulykker:
- Hvad tænker teenagerhjernen på?
- Hvorfor er teenagere ikke udødelige?
- Hvor mange ulykker sker der om året?
- Hvem kommer til skade?
Kl. 08.20 Sikker Trafik LIVE-ambassadøren (en person, som selv har været i en ulykke)
- Hvordan var livet inden ulykken?
- Hvordan skete ulykken?
- Hvordan er det at leve med en ulykke?
- Hvordan er livet ændret?
- Hvordan reagerede LIVE-ambassadørens forældre?
Kl. 09.45 Pause
Kl. 10.00 På video fortæller Henrik fra Færdselspolitiet om, hvordan det er at komme ud til en ulykke og at skulle fortælle forældre, at der er sket en ulykke, og at det er deres barn, der er involveret i den
Kl. 10.15 Oplev lastbiler på parkeringspladsen. De kritiske zoner omkring højre fordæk er markeret med røde måtter
Kl. 10.45 Intro til filmproduktion
Kl. 11.00 Frokostpause. Eleverne får sandwich og Cocio
Kl. 11.30 Film optages og redigeres
Kl. 12.55 Film skal uploades
Kl. 13.00 Filmene vises i lokalet for alle eleverne, og den bedste kåres. Alle modtager en Hovedet med i trafikken-Levis T-shirt. Vindervideoen kommer med i en pulje for alle vindervideoer. De bliver vist på de sociale medier. I september får vinderskolen besøg af Hjem-IS.
Kl. 13.40 Afslutning
Kl. 14.00 Dagen slutter
Kontakter
Malene Vitus, projektleder og pressetalsmand på Hovedet med i trafikken, ITD,
mvo@itd.dk
2239 6638.
Billeder

Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
ITD klager over mørklægning af vejafgiftsdata25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nægter at give offentligheden indsigt i tallene bag transportministerens påstande om, at vejafgiften fungerer, som den skal – og vil heller ikke oplyse, hvordan det digitale kontrolsystem bag afgiften er blevet testet. Nu har ITD fået nok og indgivet en formel klage over den manglende transparens.
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum