Haderslev Kommune

Træning i varmt vand fastholdes

Del

Det vil fortsat være muligt at modtage gratis fysioterapi i varmtvandsbassinet i Vojens Svømmehal. Et enigt Udvalg for Sundhed og Forebyggelse har besluttet at fortsætte med ordningen.

Det vil fortsat være muligt at få træning i varmtvandsbassinet i Vojens Svømmehal. I foråret besluttede regionen at afskaffe det regionale tilskud til bassinleje for fysioterapeutisk holdundervisning, og det har fået flere borgere til at henvende sig til kommunen. Men de kan roligt slå koldt vand i blodet. Træningen i det varme vand fortsætter nemlig.

"Det er vigtigt for os som udvalg, at borgerne kan være trygge ved at ordningen fortsætter", siger formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Preben Holmberg.

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse har på sit seneste møde besluttet at fortsætte den nuværende ordning indtil udgangen af 2017. I mellemtiden vil udvalget følge udviklingen i omfanget og brugen af ordningen tæt. På den baggrund vil man gøre status i juni 2017. Det er et enigt udvalg, der står bag beslutningen, der gerne skulle skabe tryghed hos de borgere, der benytter sig af tilbuddet i Vojens.

"Vi ved, at nogle borgere og patientgrupper har stor gavn af træning i det varme vand. Derfor er vi enige om at følge op på ordningen næste år med det klare formål at sikre, at vi også i fremtiden vil kunne tilbyde træning i varmtvandsbassinet i Vojens Svømmehal."

Beslutningen om at fastholde tilbuddet om træning i varmtvandsbassin medfører en årlig merudgift for Haderslev Kommune på 60.000 kr.



Kontaktinformation:

Direktør for Voksen- og Sundhedsservice, Charlotte Scheppan, tlf. 51 21 31 64.

Formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Preben Holmberg, tlf. 24 44 40 55.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Faldne sønderjyder mindes i Frankrig på 100-årsdagen for afslutningen af 1. Verdenskrig17.10.2018 10:17pressemeddelelse

Den 11. november er det 100 år siden, 1. Verdenskrig sluttede. Årsdagen markeres, som den har gjort det siden 1920’erne, med kransenedlæggelse på den sønderjyske kirkegård i Braine, Frankrig, der er officielt mindested for de sønderjyder, der faldt i tysk krigstjeneste i 1914-1918. Foruden den syd- og sønderjyske delegation deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie i markeringen af 100-året for fredsslutningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum