Red Barnet

Trængte komikere bakker op om udsatte børn i Grin til Gavn

Del
For andet år i træk afholder Red Barnet det populære velgørenhedsshow Grin til Gavn. Selv om underholdningsbranchen er hårdt presset af coronakrisen, går et stærkt hold af komikere på scenen til fordel for Red Barnets arbejde med udsatte børn i Danmark og resten af verden. Billetsalget starter i dag, og Mikkel Klint Thorius og Jonas Mogensen er værter på de fem shows i København og Aarhus.

Igen i år bliver der mulighed for et godt grin i en god sags tjeneste i juledagene. Velgørenhedsshowet ’Grin til Gavn’ ruller nemlig hen over scenen i både Aarhus og København, og 14 af landets allerbedste komikere står klar. Årets værtspar bliver Mikkel Klint Thorius og Jonas Mogensen, og billetsalget åbner i dag.

Alle komikere stiller gratis op og donerer deres tid og talenter til fordel for Red Barnets arbejde med udsatte børn i Danmark og resten af verden. Det sker, selv om underholdningsbranchen er hårdt presset på grund af coronakrisen, og mange komikere også er ramt økonomisk.

Det er Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, meget taknemmelig for.

– Det er simpelthen så fantastisk, at komikerne midt i en tid med corona og alle de udfordringer, der følger med, har fundet overskud til at være med i år. Uden dem var der intet show. Og i år stiller vi med et meget stærkt hold. Så jeg tør godt love en underholdende oplevelse til dem, der har brug for et godt grin og samtidig gerne vil støtte et godt formål i juledagene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Overskuddet fra velgørenhedsshowet går til Red Barnets arbejde for udsatte børn i Danmark og resten af verden. Sidste år samlede Grin til Gavn over 1 million kroner ind til arbejdet, og der var der kun shows i København. I år udvides der med shows i Aarhus for at efterkomme efterspørgslen på god comedy både øst og vest for Storebælt.

Grin til Gavn 2020
Der vil i år være fem Grin til Gavn-shows. De finder sted:
Søndag den 27. december i Aarhus Musikhus i Aarhus kl. 16 og 20. Billetter købes via: https://billet.musikhusetaarhus.dk/da/buyingflow/tickets/13439/15379/
Tirsdag den 29. december på Bremen Teater i København kl. 12, 16 og 20. Billetter købes via: https://www.ticketmaster.dk/artist/grin-til-gavn-billetter/1018402
Læs mere på: https://redbarnet.dk/grin-til-gavn/

Om Grin til Gavn
I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og ved den anledning skiftede showet navn til ’Grin til Gavn – Red Barnets comedyshow’.
Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet ’Talegaver til børn'.
Red Barnet har været en del af showet siden 2013.

Årets komikere i Grin til Gavn
Værter:
Mikkel Klint Thorius
Jonas Mogensen
Line-up:
Annika Aakjær
Carsten Bang
Carsten Eskelund
Daniel Lill
Frederik Rosgaard
Heino Hansen
Kasper Gross
Mahamad Habane
Mikkel Rask
Sofie Flykt
Thomas Warberg
Victor Lander

Kontakter

Information om Red Barnet

Red Barnet
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V

3536 5555https://redbarnet.dk/

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

 

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

Børn og unge på midlertidigt ophold i Danmark kæmper med stor mistrivsel13.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse fra Red Barnet og Via University College viser, at børn og unge, der har fået midlertidigt ophold i Danmark kæmper med mistrivsel, modløshed og ensomhed. Red Barnet ønsker derfor et opgør med de korte midlertidige opholdstilladelser og hyppige genvurderinger, som skaber usikkerhed, ventetid og begrænser rettigheder for børn og unge, hvilket går udover deres udvikling, læring og uddannelse.

Red Barnet vil ændre loven: Børn skal beskyttes bedre mod billeder med seksuelt formål11.12.2023 06:01:00 CET | Pressemeddelelse

Lovgivningen beskytter ikke børn godt nok, når det handler om seksuelt krænkende billeder og videoer. Det viser en analyse foretaget af Red Barnet. Børnerettighedsorganisationen foreslår derfor at stramme loven, så tre typer af materiale med tydelig seksualisering af børn bliver kriminaliseret i Danmark i samme grad, som det er i de andre nordiske lande. Inden for animeret materiale oplever Red Barnet en voldsom stigning, der kræver akut handling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye