Haderslev Kommune

Trængende toiletter får en make-over

Del

Flere af de offentlige toiletter i Haderslev Kommune er slidte og vil nu blive frisket lidt op. Samtidig etableres der et helt nyt handicaptoilet på Haderslev Rådhus.

Foråret byder på smårenovering af flere af de offentlige toiletter. Haderslev Kommune har været i gang med at gennemgå de offentlige toiletter og har vurderet, at flere af dem er lidt slidte.

”Der er et par stykker at toiletterne, der fremstår knap så indbydende. Det skal vi naturligvis have gjort noget ved både for kommunens borgere og inden turistsæsonen går i gang, og derfor er vi også allerede gået i gang med arbejdet”, siger formand for Plan og Miljø, Benny Bonde.

Der er afsat knap 700.000 kroner til renoveringen af offentlige toiletter. Det er alt lige fra malerarbejde, til udskiftning af vinduer til etablering af et helt nyt toilet ved Sandersvig.

Der er også udsigt til et nyt handicaptoilet på Haderslev Rådhus. Handicaprådet har gennem længere tid haft et ønske om et nyt og mere tidssvarende handicaptoilet på rådhuset, og det ønske har byrådet nu valgt at tilgodese.

”De toiletter, der er på rådhuset, er bygget til en anden tid. I dag hvor kørestolene er større og behovene har ændret sig, må vi også erkende, at vi skal følge med tiden, og det er vigtigt, at rådhuset er et tilgængeligt sted for alle mennesker”, siger borgmester H.P. Geil.

Der er i dag tre toiletter i forhallen på Haderslev Rådhus. Det foreslås, at de bygges om til to toiletter, hvoraf det ene bliver handicaptoilet.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum