Toptryk Grafisk

Traditionstrykkeri stormer derudaf: Gør det stik modsatte af konkurrenterne

Del
Det lille trykkeri Toptryk Grafisk i Gråsten har formået at hæve både omsætning og overskud til rekordhøjder. Mens konkurrenterne tænker digitalt, har Toptryk succes med analog markedsføring.
Salgschef og firmastifter Palle Bo Schmidt sætter en ære i at gøre det stik modsatte af alle konkurrenter, når det kommer til markedsføring. Trykkeriet Toptryk Grafisk har taget sin egen medicin og fokuserer på analog markedsføring med udsendelse af gammeldags breve. Foto: PR.

Med en atypisk tilgang til at skaffe nye kunder vokser det lille Gråsten-baserede trykkeri, Toptryk Grafisk. Virksomhedens årsregnskab for 2017 viser den bedste indtjening i virksomhedens historie på 3,6 millioner kroner før skat. Det er unikt i en branche, der er plaget af konkurser og røde tal. Det gode resultat er skabt på basis af en omsætningsvækst på 25 procent til det højeste niveau nogensinde.

– Vi er meget stolte af det flotteste resultat, vi nogensinde har præsteret. Vi bruger overskuddet til skabe verdens bedste arbejdsplads for medarbejderne. Hvis de har det godt, yder de en ekstraordinære indsat over for kunderne og for virksomheden - og det skaffer kunder og masser af ordrer, forklarer Palle Bo Schmidt.

Han er overbevist om, at evnen til at skille sig ud er nøglen til virksomhedens succes.

Klassisk markedsføring giver fremgang

I dag lever de fleste postkasser et roligt liv uden alt for megen aktivitet. Så når der endelig er et godt gammeldags brev i metalkassen, bliver det bemærket af modtageren. Den realitet har det gråstenbaserede trykkeri, Toptryk Grafisk, taget til sig og brugt som trædesten til en bemærkelsesværdig vækst.

– Vi kigger på, hvordan vores konkurrenter gør, og så gør vi det stik modsatte. Når de andre messer deres digitaliseringsmantra, tænker vi i stedet i analoge marketingbaner og sender breve ud til nuværende og potentielle kunder med gammeldags post. Det lyder måske kedeligt, men det virker, fordi et brev i postkassen får utroligt megen opmærksomhed i dag, forklarer Palle Bo Schmidt, der er salgschef i og grundlægger af Toptryk Grafisk.

Virksomheden udfører alt trykkearbejde fra små klistermærker og T-shirts til bøger og store bannere, og trykkeriet har både små, lokale kunder og nogle af landets største virksomheder i folden.

Ikke plads til brokkehoveder

Toptryk Grafisk har iværksat en række initiativer, der skal øge arbejdsglæden. Et af de tiltag, der skal forbedre tilfredsheden og trivslen, er et coachingforløb for Toptryks projektledere og salgsteam, hvor erhvervspsykologer skruer på knapperne, så de opnår bedre resultater og får større fornøjelse ved arbejdet.

– Vores filosofi er, at arbejdsglæde skaber glade kunder og giver dem en mærkbar forbedring af bundlinjen. Hos os har vi simpelthen ikke plads til brokkehoveder blandt medarbejderne. Dem sender vi videre, og helst til konkurrenterne, siger Palle Bo Schmidt med et glimt i øjet.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

Salgschef og firmastifter Palle Bo Schmidt sætter en ære i at gøre det stik modsatte af alle konkurrenter, når det kommer til markedsføring. Trykkeriet Toptryk Grafisk har taget sin egen medicin og fokuserer på analog markedsføring med udsendelse af gammeldags breve. Foto: PR.
Salgschef og firmastifter Palle Bo Schmidt sætter en ære i at gøre det stik modsatte af alle konkurrenter, når det kommer til markedsføring. Trykkeriet Toptryk Grafisk har taget sin egen medicin og fokuserer på analog markedsføring med udsendelse af gammeldags breve. Foto: PR.
Download
Palle Bo Schmidt har i det seneste årsregnskab præsenteret den højeste omsætning og indtjening i virksomhedens historie. Foto: PR.
Palle Bo Schmidt har i det seneste årsregnskab præsenteret den højeste omsætning og indtjening i virksomhedens historie. Foto: PR.
Download
Toptryk Grafisk ønsker at skabe verdens bedste arbejdsplads, og Direktør Lasse Frausig er overbevist om, at glade medarbejdere er vejen til flere kunder og større ordrer. Foto: PR.
Toptryk Grafisk ønsker at skabe verdens bedste arbejdsplads, og Direktør Lasse Frausig er overbevist om, at glade medarbejdere er vejen til flere kunder og større ordrer. Foto: PR.
Download

Links

Information om Toptryk Grafisk

Toptryk Grafisk
Toptryk Grafisk
Buskmosevej 4
6300 Gråsten

74 65 01 01http://www.toptryk.dk

Toptryk Grafisk er et full-service-trykkeri, der blev grundlagt i 1981. Virksomheden, der siden 2002 har ligget i Gråsten, beskæftiger godt 30 medarbejdere og har AAA-rating fra Bisnode – den højeste kreditvurdering.

Følg pressemeddelelser fra Toptryk Grafisk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Toptryk Grafisk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye