Over et liv kan det koste dyrt at have valgt en af de uddannelser, hvor der er tung overvægt af kvinder.

Det fremgår af en ny analyse, som AE-rådet har foretaget for BUPL, der opgør kønsfordeling og livsindkomst for en lang række uddannelser.

- Det er ærligt talt forstemmende. Det er jo helt tydeligt, jo flere kvinder der er i et fag, jo ringere er lønnen, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Den samlede livsindkomst for pædagoger ligger flere millioner under andre med tilsvarende uddannelsesniveau.

Pædagoger kan forvente en livsindkomst på 16,4 millioner kroner efter skat, mens lærere i gennemsnit har en livsindkomst på 19,7 millioner, og en diplomingeniør i gennemsnit får 26,8 millioner kroner at leve for. Hver femte pædagog er mand, mens det samme gælder mere end fire ud af fem diplomingeniører.

- Pædagoger har et kæmpe lønefterslæb, og over et helt liv bliver det rigtig mange penge, som vi bliver snydt for. Alene med baggrund i køn. Og det er på tide, at det bliver mere værd at tage en pædagoguddannelse, siger Elisa Rimpler.

Hun understreger, at det ikke er de andre grupper, der tjener for meget, men pædagogerne, der tjener for lidt. Pædagoger har et dokumenteret lønefterslæb, der betyder, at de i gennemsnit har tre millioner kroner mindre til rådighed over et liv end andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse.

Spænder ben for rekruttering 

Ifølge Elisa Rimpler spænder det ben for rekrutteringen til professionen, at gevinsten ved at tage en pædagoguddannelse er så lille.

- Der er brug for flere pædagoger til at sikre professionel omsorg, trivsel og udvikling for vores børn og unge. Men de kommer ikke af sig selv, og lønnen er selvfølgelig en væsentlig del af at få flere til at vælge vores profession, siger Elisa Rimpler og fortsætter:

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skriver 2023, og vi er så langt fra ligestilling, når det kommer til løn. Løn bestemmer, hvor vi kan bo og hvilket liv, vi kan leve. Men den påvirker typisk også, hvem der tager mest barsel og trækker det tungeste læs på hjemmefronten.

Det er ikke kun blandt de mellemlange videregående uddannelser, at tendensen viser sig. Også på erhvervsuddannelserne er forskellen i livsindkomst stor. SOSU’er, hvor 93 procent er kvinder, har en betydeligt lavere livsindkomst end f.eks. elektrikere eller VVS’ere, hvor mere end 98 procent er mænd.