TrackMan A/S

TrackMan A/S leverer stærkt resultat på tværs af forretningsområder

Del
TrackMan har i dag offentliggjort årsregnskabet for 2021 med en vækst i omsætningen på 55% til DKK 1.151 mio. og en vækst i resultatet før skat med 89% til DKK 475 mio.

TrackMan har i dag offentliggjort årsregnskabet for 2021 med en vækst i omsætningen på 55% til DKK 1.151 mio. og en vækst i resultatet før skat med 89% til DKK 475 mio.

Væksten i omsætning og resultat skyldes en fortsat positiv udvikling i selskabets største forretningsområde golf, drevet af simulatorer til indendørs golf samt teknologi til driving ranges. COVID-19 øgede antallet af spillede golfrunder med omkring 20% i de fleste markeder i 2021, hvilket understøttede væksten i salget. Salget til baseball er steget væsentligt efter et fald i 2020, hvor størstedelen af turneringsprogrammet og træningen i USA og Japan måtte aflyses som følge af COVID-19.

I 2022 forventes en vækst i forretningen med 15-25% dog med højere usikkerhed end tidligere som følge af den øgede geopolitiske risiko.

TrackMan har netop initieret den globale kampagne #golfersforukraine hvor ledende golforganisationer, virksomheder og spillere donerer til UNICEF til støtte af børn påvirket af krigen i Ukraine. Mere end DKK 5 mio. er indtil nu indsamlet.

Vækst fra nye forretningsområder og produktlanceringer

Væksten i TrackMans golfforretning skyldes en høj vækst i produkter til indendørs golf. Selskabets 200 ingeniører og softwareudviklere udvikler produkter på tværs af adskillige fagområder, herunder mekanik, elektronik, signalbehandling, algoritmeudvikling og 3D spiludvikling. Selskabet udbyggede i 2021 verdens stærkeste virtuelle golfplatform til simulatorgolf og indendørs golfturneringer. Platformen blev testet af nogle af Skandinaviens bedste spillere i ’Virtual Pro Series’ og vist på streamingtjenesten Viaplay.

Den indendørs produktportefølje kombinerer TrackMans verdensledende kamera- og radarteknologi, algoritmer og neurale netværk baseret på mere end 1 milliard golfslag med en uovertruffen grafisk repræsentation af 200 golfbaner, overfløjet med drone og opmålt med lidar og genskabt i en 3D verden.

I 2021 lancerede TrackMan en Golf app der hurtigt efter lancering havde mere end 100.000 brugere. I appen er det nemt og hurtigt at finde det nærmeste indendørsgolfcenter, analysere spillede runder, samt få en opdatering på stillingen i aktive turneringer.

Ny aftale med PGA TOUR og træningssystemer hos alle Major League Baseball hold

Ved udgangen af 2021, underskrev PGA TOUR og TrackMan en aftale med henblik på at udvikle en af de mest avancerede løsninger indenfor nogen sport til at understøtte tv-produktion. Løsningen giver data til blandt andet optegning af boldens bane, og anvendes og vises ugentligt på skærmen til PGA TOUR'ens millioner af seere.

Indenfor baseball har alle Major League Baseball hold i USA nu selskabets systemer installeret på deres træningsanlæg, lige såvel som alle hold køber data til scouting fra TrackMan og bruger selskabets systemer til kampanalyse.

Aftalerne understreger det tekniske niveau i selskabets løsninger, og dets position som værende blandt verdenslederne indenfor teknologi til sport. Dette har stor strategisk værdi for TrackMan.


Mere end 500 medarbejdere og nyt hovedkvarter under opførsel

TrackMan er i 2021 fortsat med at tiltrække et stort antal nyansatte medarbejdere fra universiteter og andre virksomheder, og har i dag mere end 540 medarbejdere globalt. Væksten i antal ansatte er på tværs af alle funktioner inklusive forskning og udvikling, salg, samt produktion og installering.

I 2021 påbegyndtes opførslen af et nyt hovedkvarter i DTU Science Park i Hørsholm, hvor en række andre højteknologiske virksomheder og organisationer i dag er etableret. Det nye hovedkvarter vil fordele sig på 12.000 kvadratmeter og indeholde bl.a. kreativt kontormiljø til 450 medarbejdere, testarena, og produktion. Indvielse forventes i sommeren 2023.

Nøgleord

Kontakter

Bernd Linde - VP Marketing og Kommunikation + 45 22 22 64 22

Information om TrackMan A/S

TrackMan A/S
TrackMan A/S
Stubbeled 2
2950 Vedbæk

http://www.trackman.com


Om TrackMan

TrackMan arbejder for at atleter på alle niveauer, amatører som professionelle, kan udnytte deres fulde potentiale. TrackMan er verdensførende i golf og baseball, og stort set alle topatleter indenfor disse sportsgrene benytter selskabets teknologi. Amatører på alle niveauer har ligeledes stor glæde af disse løsninger for at kunne forbedre sig.

TrackMan afsætter selv sine produkter og har egen salgsorganisation i mere end 60 lande. TrackMan beskæftiger mere end 500 medarbejdere globalt og har kontorer i USA, Polen, Japan, Sydkorea, udover hovedkontoret i Danmark. I 2021 trackede selskabet mere end en milliard golf og baseballslag.

Følg pressemeddelelser fra TrackMan A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TrackMan A/S

TrackMan A/S leverer stærkt resultat i et udfordrende år21.5.2021 09:28:28 CEST | Pressemeddelelse

TrackMan har i dag offentliggjort årsregnskabet for 2020 udvisende en stigning i omsætningen med 23% til DKK 741 mio. og en stigning i resultatet før skat med 21% til DKK 251 mio. Væksten i omsætning og resultat kan henføres til en fortsat positiv udvikling i selskabets største forretningsområde inden for golfsporten. Selskabets andet væsentlige forretningsområde inden for baseball oplevede derimod en nedgang i 2020, da størstedelen af turneringsprogrammet og træningen i USA og Japan måtte aflyses som følge af COVID-19. I 2021 forventes en fortsat flot vækst i golfsegmentet, ligesom baseballsegmentet forventes at vokse, når omfanget af turneringskampe og træning vender tilbage til niveauet før COVID-19. Egne medarbejdere og stærke værdier sikrer resultatet Med en eksportandel på mere end 97% af TrackMans samlede omsætning og salg i mere end 60 forskellige lande blev virksomheden udfordret af den periodevise nedlukning af mange lande igennem 2020. Det stillede store krav til selskabets

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye