Tour-succesen kommer igen: Folkecykelløb gennem København hylder arkitektur og hverdagscyklisme
For andet år i træk kan københavnere, cykelentusiaster og turister hoppe på cyklen og få en unik cykeloplevelse gennem et bilfrit København. Sidst gik ruten gennem en Tour-gul by. I år hylder vi byens arkitektur i anledning af, at København er udnævnt til verdens arkitekturhovedstad i 2023 - UNESCO-UIA World Capital of Architecture.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) glæder sig til at skyde cykelløbet i gang i arkitekturens tegn:
”Sidste års folkecykelløb var en bragende succes. Over 50.000 cykelglade børn, voksne og Tour-gæster var med til at fejre København som verdens bedste cykelby. Jeg glæder mig til et cykelløb, hvor vi igen kan fejre vores stærke cykelkultur og i år sætte fokus på Københavns fantastiske arkitektur, mens vi cykler sammen i flok. Jeg håber, at rigtig mange københavnere og gæster vil cykle med.”
På en 8 km lang rute gennem indre København vil deltagerne cykle gennem byens rum, forbi ny og gammel arkitektur og krydse havnens broer. Undervejs på ruten er der 20 punkter, hvor man kan stå af cyklen og blive klogere på byens arkitektoniske seværdigheder.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) siger:
”Det er en fantastisk oplevelse at cykle igennem Københavns gader uden biler. Da jeg cyklede med sidste år, oplevede jeg glæden – både hos andre deltagere og for de mange, der stod og gik omkring cykelløbet. At cykle giver mig følelsen af frihed. Jeg håber, at mange vil cykle med i år, og at det giver inspiration til, at vi også i hverdagen kan få meget mere plads til cykler, gående og leg i byrum i København. Det ville også give mulighed for en meget mere grøn by. Man ser også byen og vores arkitektur på en helt anden måde, når man cykler, end når man sidder inde i en bil.”
Med Tour of Copenhagen sætter vi fokus på byens indretning og den arkitektur og byudvikling, der skaber rammerne om København som verdens bedste cykelby med plads til en aktiv hverdag og hverdagens cykelture. Tour of Copenhagen arrangeres af Good Boys Agency med støtte fra Københavns Kommune og Novo Nordisk.
”København er kendt som en af de bedste cykelbyer i verdenen. Cykling er både godt for vores sundhed og klima. Derfor skal vi have endnu flere op på cyklen og gøre opmærksom på de sunde og grønne cykelvaner. I Novo Nordisk er vi glade for at være en del af Tour of Copenhagen, der kan være med til at sætte endnu mere fokus på fordelene ved cykling”, siger Jeppe Theisen, Landechef for Novo Nordisk Danmark.
Som deltager bestemmer du selv, hvor på ruten du starter og slutter. Tour of Copenhagen skydes i gang kl. 12.00 på Bryghuspladsen ved BLOX, hvor der vil være masser af aktiviteter for børn og voksne hele dagen. Læs mere om Tour of Copenhagen og de mange aktiviteter på Bryghuspladsen her: www.tourofcph.dk
Kontakt
For yderligere information kontakt presse- og kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, ig9q@kk.dk og tlf. 26 13 65 49.
Fakta om Tour of Copenhagen
Tid og sted: 2. juli 2023 kl. 12-15.
Starten går fra Bryghuspladsen ved BLOX, hvor der fra kl. 10-18 vil være aktiviteter og oplevelser for hele familien.
- 8 km lukket cykelrute gennem indre København.
- Hop af og på cyklen 20 steder på ruten og bliv klogere på byens arkitektur og seværdigheder.
- Tour of Copenhagen arrangeres i anledning af København som arkitekturhovedstad – UNESCO-UIA World Capital of Architecture.
- Der forventes over 10.000 deltagere.
- Se ruten her: https://tourofcph.dk/da/
- Tour of Copenhagen er startskuddet på den internationale arkitekturforening UIA’s verdensarkitekturkongres fra 2.-6. juli 2023, hvor omkring 10.000 delegerede fra hele verden deltager. En række delegerede og internationale gæster deltager i cykelløbet.
- Der cykles 1,4 mio. km på en gennemsnitlig hverdag i København, og byen huser mere end 745.000 cykler.
- Bag eventen står Good Boys Agency, og Københavns Kommune og Novo Nordisk er hovedpartnere.
- Dansk Arkitektur Center (DAC) arrangerer samme dag et arkitekturløb fra kl. 10-12. Se nærmere information her: DAC Arkitekturløb København - Dansk Arkitektur Center - DAC
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
VM-guldvindere i banecykling fejres på Københavns Rådhus den 6. november 20244.11.2024 10:55:35 CET | Presseinvitation
Det danske landshold vandt guld i en række discipliner ved VM i banecykling i oktober. Guldmedaljevinderne fejres på Københavns Rådhus den 6. november kl. 16. Pressen er velkommen.
Almene boliger på vej til unge og familier i Carlsberg Byen30.10.2024 08:55:38 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune går ekstraordinært ind og støtter et alment boligprojekt med grundkøbslån i Carlsberg Byen. For alt for få almene boliger bliver til virkelighed i hovedstaden, og derfor skal det ikke være sidste gang, at metoden tages i brug, mener overborgmester Lars Weiss og teknik- og miljøborgmester Line Barfod.
Borgmestre ønsker bedre muligheder for at hjælpe hjemløse i bolig24.10.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når der bygges billige boliger målrettet hjemløse i København, ender de ofte med at være for dyre i husleje. Det konkluderer ny analyse, der afdækker udfordringerne med at få etableret billige boliger. Det får nu borgmestre til at efterspørge bedre værktøjer fra regeringen til at hjælpe hjemløse i bolig.
Boligredegørelsen 2024 er landet23.10.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns befolkning vokser, men byggeriet halter efter. Det viser årets boligredegørelse, der sætter det københavnske boligmarked og -behov under lup.
Samlet plan skal få forvandlingen af Nørrebro stationsområde i mål23.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det samlede løft af Nørrebro stationsområde er godt på vej. Nu kommer omdannelsen i mål med de sidste projekter, der skal slå hovedet på sømmet og forandre området omkring en af Københavns mest brugte stationer til et attraktivt, trygt og levende bymiljø. Lokale og interesserede kan høre mere om den kommende forandring og give input på et informationsmøde d. 23. oktober 2024 i Nørrebrohallen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum