ALECTIA A/S

Totalrådgiver fundet til omfattende renovering af Valby Stadion

Del

ALECTIA har vundet opgaven som totalrådgiver på genopretningen af Valby Stadion i Valby Idrætspark. Københavns Kommune har bevilget en samlet budgetramme på 22 mio. kr. til renovering og genopretning af stadionet, som blev indviet i 1939. I dag benyttes anlægget mest til fodbold, og det huser bl.a. Boldklubben Frem og Boldklubben Fremad Valby. Fremover skal også andre sportsgrene få glæde af anlægget.

Valby Stadion har mange år på bagen, og dele af anlægget er nu så utidssvarende, at Københavns Kommune har besluttet at renovere det. Opgaven som totalrådgiver inkluderer det samlede stadion, som består af en fodboldbane med endetribuner, en tribune øst for banen, en teglstensbygning i anlæggets nordøstlige hjørne samt en stor tribunebygning i beton med siddepladser, omklædnings- og tilskuerfaciliteter.

Opgaven omhandler bl.a. betonrenovering, etablering af tekniske installationer og klimaskærm. Totalrådgivningen omfatter registrering, forundersøgelser, brugerproces, projektering og udførelser med dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, udbud og fagtilsyn (herunder 1 års eftersyn).

ALECTIA vil i renoveringen fokusere på, hvordan anlægget kan give størst mulig værdi for brugerne. Projektet forventes at være færdigt i slutningen af 2017.


Om ALECTIA
ALECTIA er Danmarks 5. største ingeniørvirksomhed med 700 medarbejdere og 103 års historie. Vores varemærke er rådgivning, der bygger på ingeniørfaglig viden og en knivskarp forståelse af kundens forretning. I det spændingsfelt tilbyder vi bæredygtige og tværfaglige løsninger, der skaber varig værdi for vores kunder – både i Danmark og resten af verden. Vi er specialiseret i en række brancher og sektorer og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, hospitaler, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, fødevarer, arbejdsmiljø samt vand, energi og miljø. Besøg os på www.alectia.com

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Forretningschef Jacob Ulrik Sachse, på jus@alectia.com eller tlf. 22 10 74 53.

Information om ALECTIA A/S

ALECTIA A/S
ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum

88 191 000http://www.alectia.com/

Følg pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

ALECTIA skal være med til at skabe bedre boligforhold i Aarhus19.1.2017 13:52pressemeddelelse

Brabrand Boligforening er én af landets største boligforeninger med i alt 5.500 lejeboliger fordelt på 24 afdelinger. ALECTIA har netop vundet en rammeaftale på ingeniørrådgivning, der skal være med til at skabe flere og bedre lejeboliger i og omkring Aarhus. Boligforeningen har årligt afsat 110 mio. kr. til nybyggeri og 250 mio. til renovering. Da rammeaftalen løber over fire år, betyder det, at der er tale om en samlet anlægssum på ca. 1,5 mia. i denne periode.