Torben Dalgaard stopper i Region Hovedstaden
16.12.2022 12:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Direktør for Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi Torben Dalgaard har efter gensidig aftale med koncerndirektionen i Region Hovedstaden valgt at fratræde sin stilling.
Sundhedsvæsenet står med nogle meget store udfordringer. Vi bliver ældre, og vi får flere sygdomme. Samtidig har vi mangel på personale, så vi er nødt til at udvikle de rigtige digitale og sundhedsteknologiske løsninger i tæt samspil med hospitaler, leverandører og andre samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt plan.
”Region Hovedstaden har i en årrække løftet sig på den digitale understøttelse af sundhedsvæsenet, men vi ser ind i, at digitale løsninger og teknologi får en endnu mere central placering i sundhedsvæsenet. Derfor er det nødvendigt at se på vores måde at arbejde med digitalisering og udpege nye kræfter til direktørposten,” siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
”Jeg vil gerne takke for Torbens mangeårige og store indsats for at udvikle regionens digitalisering og understøttelse af vores samlede sundhedsvæsen. Han har sammen med den øvrige ledelse i CIMT stået i spidsen for en nødvendig og spændende transformation af CIMT for at styrke partnerskabet med hospitalerne. En meget vigtig lære af Sundhedsplatformen var netop, at vores digitalisering skal meget tættere på behovene i den kliniske hverdag, så vi skaber nogle løsninger, der hjælper dem i deres daglige behandling af patienterne. Det vil jeg gerne udtrykke stor anerkendelse og respekt for,” siger Jens Gordon Clausen.
Torben Dalgaard har været centerdirektør siden 2016.
”Efter mere end 12 år i Region Hovedstaden, heraf mere end 10 år i CIMTs direktion og de seneste godt seks år som øverste direktør, er det nu tid for mig at bruge mine kompetencer og min erfaring andre steder,” siger Torben Dalgaard.
Stillingen som direktør i CIMT opslås ledig i det nye år.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
Næsten hver tredje unge kvinde i Region Hovedstaden kæmper med angst6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
Region Hovedstaden får cirkulært byggeri til at virke i praksis4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Region Hovedstaden samlet kommuner, virksomheder og forskere om nye måder at bygge på, der sparer både råstoffer og CO2. Og regionen går forrest og genbruger jord og byggematerialer i nye byggeprojekter.
Operation af knæ og hofter er blevet speedet op2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi i Gentofte giver en mere ensartet og forudsigelig udnyttelse af operationslejerne – og langt de fleste dage klarer de erfarne kirurger og deres faste operationshold fire patienter pr. leje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
