Topledere ændrer cybersikkerhedsstrategi på grund af COVID-19
3.11.2020 09:01:39 CET | PwC | Pressemeddelelse

Cybersikkerhed er et område i kraftig udvikling, og som i stigende grad bliver en større og mere integreret del af virksomhederes daglige processer. Den nye undersøgelse fra PwC viser således, at dobbelt så mange topledere og it-chefer (50 %) i år er mere tilbøjelige til at overveje cybersikkerhed i enhver forretningsbeslutning sammenlignet med 2019. Samtidig angiver over halvdelen (55 %) af it-cheferne at have fået et større cyberbudget, og det er selvom 64 % forventer en faldende indtjening.
“Undersøgelsen viser tydeligt, at cyberområdet får et stadig større strategisk og økonomisk fokus. Hver anden virksomhed har ansat flere fuldtidsmedarbejdere i it-roller på trods af en presset økonomi. Og det er helt nødvendigt med de rette kompetencer, hvis man som virksomhed skal have en effektiv cybersikkerhed, der kan følge med et trusselsbillede under konstant forandring,” siger Mads Nørgaard Madsen, partner og it-sikkerhedsekspert i PwC, og henviser i den forbindelse til virksomhedernes stigende fokus på og forandring af CISO-rollen (Chief Information Security Officer).
Flere og flere efterspørger CISO-rollen
40 % af toplederne og it-cheferne angiver desuden, at de har øget deres digitale ambitioner og påbegyndt cybersikkerhedsstrategier tidligere, end hvad de havde planlagt. Og det er her, at CISO-rollen er blevet vigtigere i forhold til at få virksomheden gennem den digitale transformation:
“I de større virksomheder ser vi en tydelig modning af CISO-rollen, der er gået fra ikke-eksisterende, mod at flere har ansat en teknisk ansvarlig, til nu hvor langt flere virksomheder leder efter en reel CISO", siger Mads Nørgaard Madsen og tilføjer:
"En CISO har med en risikobaseret tilgang indblik i forretningen og har evnen til at kunne formidle budskaber til både C-suite og bestyrelse. Dem er der dog ikke mange af på markedet, og man bør derfor øge fokus på udvikling af kompetencerne hos de talenter, som Danmark allerede har inden for cybersikkerhed.”
Til trods for virksomhedernes høje digitale ambitioner skal 26 % af lederne have mere ud af mindre budgetter for året, og 13 % må nøjes med statiske budgetter. Den øgede digitalisering og nye digitale processer i almindelighed udgør en potentiel risiko for cyberangreb, og derfor er det vigtigt, at it-afdelingerne mødes med mere økonomi, tillid og ansvar:
“Budgetterne til cybersikkerhed stiger godt nok for halvdelen af virksomhederne, men 55 % af de adspurgte ledere vurderer samtidig, at sikkerhedsbudgetter og -udgifter ikke er korrekt tilpasset de områder, der lige nu dækker over de største risici for virksomheden,” slutter Mads Nørgaard Madsen.
Om undersøgelsen
Global Digital Trust Insights Survey 2021 er udarbejdet på baggrund af 3.249 interviews fra topledere og it-chefer verden over. Undersøgelsen giver et billede af cyberlandskabet, som det ser ud nu, samt hvilke forventninger virksomhederne har til fremtidens cybersikkerhed og -trusler. Interviews blev gennemført i 3. kvartal 2020.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens6.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cybertrusler går i stigende grad på tværs af landegrænser. Geopolitiske spændinger, den hurtige udvikling inden for AI og voksende digitale afhængigheder udsætter organisationer i hele Norden for fælles og stadig mere komplekse risici. For at give kunderne hurtigere adgang til den specialistviden og kapacitet, de har brug for, samler PwC omkring 250 cybersikkerhedsspecialister fra Sverige, Norge, Danmark og Finland i et fælles nordisk initiativ.
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20265.11.2026 19:31:21 CET | Pressemeddelelse
Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S og Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS, begge placeret i Aarhus, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Værdibaseret ledelse med synlige resultater: Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS vinder Årets Ejerleder 2026 i Østjylland5.11.2026 19:28:43 CET | Pressemeddelelse
Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS er netop kåret som vindere af Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. De to ejerledere har opbygget en succesfuld hudplejevirksomhed fra bunden med fokus på trivsel, respekt og fællesskab. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
Boligejere vil snart kunne mærke stigende boligskatter5.11.2026 11:27:05 CET | Pressemeddelelse
Mange boligejere kan forvente stigninger i boligskatterne næste år, særligt i landets største byer. De stigende boligskatter vil snart kunne mærkes for første gang med forskudsopgørelsen for 2027, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20264.11.2026 19:13:00 CET | Pressemeddelelse
Sidsel og Asmus Munkebo Hansen fra Martin Munkebo A/S i Struer samt Merrild, Mads, Jeppe og Oliver Borggaard Jørgensen fra Ejvinds ApS i Hvide Sande er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum