Ishøj Kommune

Topkarakter til Ishøjs akutte hjælp til syge borgere

Del
Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer, at patientsikkerheden er i top hos Ishøjs akutfunktion, hvor kommunen tilbyder akut hjælp til syge borgere. Konklusionen falder på baggrund af et tilsyn, der blev udført i efteråret 2017
Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.

Siden starten af 2017 har det været pålagt kommunerne at tilbyde akut hjælp til syge borgere, hvor der kan opstå akutte behov for pleje eller behandling. Med akutfunktionen er det muligt for borgere at få hjælp uden at opleve unødig ventetid, og det er muligt at modtage hjælpen i hjemmets trygge rammer.

Styrelse for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedstilbud, og på baggrund af en stikprøve besøgte de akutfunktionen i Ishøj i efteråret 2017. Her fandt de ingen forhold af betydning for patientsikkerheden, og hjemmeplejen fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Det betyder, at borgere der benytter akutfunktionen, kan føle sig helt trygge ved den hjælp, der kommer til dem.

Til dette siger formand for Social- og Sundhedsudvalget Merete Amdisen:

”Det er en stor prioritet for os at tilbyde vores mest syge borgere den hurtigste og mest kvalificerede hjælp, når der opstår akutte behov. Derfor er der lagt grundigt arbejde i at tilrettelægge vores akutfunktion, så den imødekommer netop dette, og det er også det, tilsynet afspejler. Det er vi meget stolte af.”

Også den tilsynsførende fra Styrelsen for Patientsikkerhed, oversygeplejerske Helle Mahler, udtrykte under tilsynet faglig stolthed over den høje faglighed, hun oplevede hos Ishøj Kommune.

Kommunen kommer til borgeren

Det unikke ved akutfunktionen er, at hjælpen kommer til borgeren, når behovet pludselig opstår, så borgeren kan undgå lange og til tider hårde hospitalsindlæggelser. Samtidig sørger kommunens hjemmepleje også for, at der ikke opstår forværringer i sygdommen.

Dette sikrer kommunen gennem en sygeplejefaglig indsats af høj kvalitet tæt på borgernes hverdag, når de har brug for det, fortæller Ishøjs borgmester.

Netop nærhedsprincippet ligger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp meget på sinde:

”Jeg tror såmænd ikke, du bliver mere rask af at være på hospitalet end af at være i eget hjem i velkendte og trygge rammer. Så det er rigtig godt, at dygtige sygeplejersker og sosu-assistenter kan komme hurtigt og hjælpe folk i deres egen bolig. Det understøtter også et værdigt liv og en inddragende relation. Det er noget, vi her i Ishøj sætter meget højt.”

Akutfunktionen er tiltænkt borgere, der efter en udskrivelse fra hospitalet har komplekse pleje- og behandlingsbehov samt borgere med akut opstået eller forværring af allerede kendte sygdomme. Du kan gøre brug af akutfunktionen, hvis du henvises til den af egen læge, hjemmeplejen eller akuttelefonen (1813). 

Kontakter

Ole Bjørstorp, Ishøjs borgmester, tlf. 51 20 35 11 eller obj@ishoj.dk
Merete Amdisen, formand for Social- og Sundhedsudvalget, tlf. 29 43 30 12 eller mem@ishoj.dk
Rikke Kragh Iversen, områdeleder i Ishøj Hjemmepleje, tlf. 43 57 77 15 eller rikiv@ishoj.dk

Billeder

Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Download
Sygeplejerske (tv) og sosu-hjælper fra Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Sygeplejerske (tv) og sosu-hjælper fra Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Download
Sygeplejerske (tv) og sosu-hjælper fra Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Sygeplejerske (tv) og sosu-hjælper fra Ishøj Hjemmeplejes akutfunktion.
Download

Vedhæftede filer

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye