Topdanmark A/S

Topdanmark leverede bred fremgang i 2019

Del
Topdanmarks årsregnskab for 2019 viser fremgang i både resultat og præmieindtægter. Administrerende direktør Peter Hermann er rigtig tilfreds med regnskabet.
Administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann er tilfreds med det seneste årsregnskab (Foto: Frederikke Heiberg)
Administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann er tilfreds med det seneste årsregnskab (Foto: Frederikke Heiberg)

2019 har været et godt år for Topdanmark, som kom ud af året med et overskud på 1.547 mio. kr. Det var bedre end både resultatprognosen for 2019 på 1.300-1.400 mio. kr. og en forbedring på 216 mio. kr. i forhold til resultatet i 2018.

Topdanmarks adm. direktør Peter Hermann peger på, at det er et godt regnskab, der med fremgang på tre hovedområder viser, at udfordringerne i det forgangne år er blevet håndteret på tilfredsstillende vis.

”Jeg er rigtig tilfreds med resultatet for 2019, som viste resultatfremgang på både skadeforsikrings-, livsforsikrings- og investeringsområdet. 2019 var ikke uden modgang i form af fx. flere regnvejrsskader og lavere renter, men alligevel lander vi et meget tilfredsstillende resultat,” siger Peter Hermann.

Præmiefremgang i skade- og livsforsikring
”I skadeforsikringsforretningen er fremgangen båret af et bedre forløb på landbrugs- og erhvervsområdet bl.a. på grund af færre storskader. Derimod trak det rekordvåde vejr i 2019 resultatet ned. Topdanmark havde således 50 % flere regnvejrs- og skybrudsskader på ejendomme i forhold til årene i perioden 2016-2018. Herudover oplever vi flere skader på syge- og ulykkesområdet, ligesom det lavere renteniveau også påvirker negativt,” fortsætter adm. direktør Peter Hermann.

Topdanmark har fortsat en pæn tilgang af kunder på både pensions- og forsikrings-området. På skadeforsikring steg præmieindtægten med 2,9 %. 

”Vi har i 2019 arbejdet med at føre vores kundeaspiration ud i livet, så kunderne nemt, hurtigt og gerne digitalt får løst deres problem, hvad enten det er i forbindelse med en skade eller rådgivning,” siger adm. direktør Peter Hermann.

2019 var også året, hvor Topdanmark indgik en ny samarbejdsaftale med Nordea med virkning fra 1. januar 2020. Peter Hermann ser frem til det videre samarbejde og frem-hæver, at de to koncerner er et rigtigt godt match, som han har store forventninger til.

”Distributionsaftalen med Nordea er kommet godt fra start og supplerer tilsvarende di-stributionsaftaler med Sydbank og COOP. Det viser, at Topdanmark fortsat er i front, når det gælder distributionskraft og partnerskaber, og det vil styrke os yderligere i ek-sekveringen af de langsigtede mål til glæde for vores kunder og for os,” siger adm. di-rektør Peter Hermann. 
 
Kraftig vækst på livsforsikring
På livsforsikringsområdet steg præmieindtægten med 9,8 %, heraf en vækst i de løbende præmier på 14,7 %. Den flotte vækst skyldes en kombination af høj kundetilfredshed og tilfredsstillende investeringsresultater. Væksten er desuden sket i et år, hvor Topdanmark også har implementeret et helt nyt livsystem. Topdanmark Livsforsikring har siden 2012 haft en gennemsnitlig årlig fremgang på 20,2 %, og markedsandelen er vokset fra 4 til omkring 10 %. Herved er Topdanmark Livsforsikring det hurtigst voksende livsforsikringsselskab på det danske marked.

I indeværende år forventer Topdanmark fortsat fremgang på skadeforsikringsområdet. Desuden vil der blive arbejdet videre med den nuværende strategi, der løber frem mod 2022.

”I 2020 vil vi forsætte med at implementere vores strategi Top 1-2-3. Målet med strate-gien er at blive endnu mere effektive, så vi også fremadrettet kan tilbyde kunderne konkurrencedygtige produkter og serviceydelser, så vi kan være på forkant med de behov, de har. I 2020 forventer vi at kunne forsætte præmiefremgangen på skadeforsikring med en vækst på samme niveau som i 2019, hvor præmiefremgangen lå på 2,9 %,” slutter adm. direktør Peter Hermann. 

Bestyrelsen stiller forslag om et udbytte til aktionærerne for 2019 på 1.530 mio. kr. Det svarer til 17 kr. pr. aktie og til en udbytteprocent på 5,4 %. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann er tilfreds med det seneste årsregnskab (Foto: Frederikke Heiberg)
Administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann er tilfreds med det seneste årsregnskab (Foto: Frederikke Heiberg)
Download
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye