Topdanmark A/S

Topdanmark bygger 177 bæredygtige boliger i hjertet af Rødovre

Del
Topdanmark Ejendom, der er en del af pensions- og forsikringsselskabet Topdanmark, investerer nu i 177 boliger i en ny bydel i Rødovre. Byggeriet skal stå færdigt i 2022, og der bliver lagt stor vægt på bæredygtighed i byggeriet
illustration fra området Karrébyen i Rødovre. Det illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune.
illustration fra området Karrébyen i Rødovre. Det illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune.

Rødovre er inde i en rivende udvikling med mange nye tilflyttere og derfor er der behov for nye boliger. Topdanmark Ejendom har i den forbindelse investereret i 177 lejeboliger i det centrale Rødovre. Hovedparten af lejlighederne vil være på 2-4 værelser, men der vil også være enkelte 5- og 6-værelses lejligheder.

Boligerne er certificeret efter byggestandarden DGNB Guld, og lever derfor op til høje krav i forhold til bæredygtighed m.m.

”I kraft af urbaniseringen bliver områder i og omkring de største byer mere og mere attraktive. Rødovre ligger rigtig godt. Tæt på både grønne områder og Københavns centrum. Så da vi fik mulighed for at indgå i dette projekt med bæredygtige lejeboliger i en ny, grøn bydel, der størrelsesmæssigt og typemæssigt passer ind i vores strategi, valgte vi sammen med vores rigtig dygtige rådgiver Agenda Property at slå til,” siger adm. direktør i Topdanmark Ejendom Flemming Bæk Engelhardt.

Han tilføjer, at projektet passer perfekt ind i Topdanmark Ejendoms strategi om at øge antallet af udlejningsboliger i ejendomsporteføljen. Boligerne er med de varierende størrelser målrettet både familier, seniorer og par. Udover at fungere som et godt hjem for beboerne skal boligerne også give et stabilt afkast til Topdanmarks pensionskunder.

Boliger for en hver smag i ny bydel

Rødovre har længe været populært for særligt børnefamilier, men de senere år er populariteten steget, og mere nybyggeri er skudt op i takt med, at kommunen har lagt ambitiøse byudviklingsplaner for byen.

Rødovres borgmester ser frem til byggeriet og hæfter sig ved beliggenheden ved et gennemgående strøg i Karrébyen, der skaber nye pladser og stræder for de bløde trafikanter.

”Vi er i gang med at lave en stor omdannelse af Bykernen. En del af området er i dag lidt slidt. Den nye udvikling kommer til at give et stort løft. Det skyldes ikke mindst det nye hovedstrøg, som kommer til at løbe fra Rødovre Centrum og gennem det nye område. Det kan blive et af de mest attraktive bymiljøer i hele hovedstaden. Beliggenheden er fantastisk”, siger Rødovre Kommunes borgmester Britt Jensen.

De nye boliger, som Topdanmark investerer i, kommer til at ligge i den kommende nye bydel, Karrébyen, der er placeret centralt tæt på centrum af Rødovre, offentlig transport og øvrig infrastruktur samt shoppingmuligheder i det nærliggende Rødovre Centrum, der er et af landets største indkøbscentre.

Byggeriet ventes at blive påbegyndt i efteråret 2020 og ventes færdigt i løbet af efteråret 2022. Fra foråret 2022 forventes de kommende lejere at kunne skrive sig op til boligerne.

Fakta:

  • Ejendommen bliver en del af en hel ny bydel, der etableres nord for Rødovre Rådhus. Det nuværende erhvervsområde skal over en årrække transformeres til en grøn bydel, der skal skabe forbindelse mellem Vestvolden og Damhussøen, og herved skabe Karrébyen, som den nye bydel er døbt.
  • Karrébyen bliver en selvstændig bydel med erhverv, handel og boliger. Grønne områder er indarbejdet i helhedsplanen, som gør det attraktivt at bevæge sig rundt i området.
  • Boligerne ligger tæt på et etableret beboelsesområde med institutioner, sportshaller m.m.
  • Det er et byggeprojekt med et samlet areal på ca. 16.200 m2. Den gennemsnitlige størrelse på boligerne bliver ca. 90 m2. Huslejen kommer til at ligge på niveau med sammenligneligt byggeri i Irmabyen, der også ligger i Rødovre.
  • Ejendommen er placeret tæt på handel i form af Rødovre Centrum og er nabo til rådhuset. Den ligger desuden tæt på offentlig transport samt i nærheden af motorveje og indfaldsveje.
  • Udover de 177 boliger vil der blive etableret 179 parkeringspladser på terræn og i parkeringskælder. I kælderen vil der desuden blive etableret depotrum til lejlighederne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

illustration fra området Karrébyen i Rødovre. Det illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune.
illustration fra området Karrébyen i Rødovre. Det illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune.
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye