Top-atletik på Østerbro Stadion

Del
Tirsdag den 26. juni dyster OL-sølvvinder Sara Slott Petersen mod den tidligere dobbelte verdensmester Zuzana Hejnová. Det sker ved Copenhagen Athletics Games (CAG) på Østerbro Stadion.

Kære presse

I disse VM-tider foregår der også andet interessant topsport, og den 26. juni er der international top-atletik på Østerbro Stadion. På programmet er en række af dansk atletiks største navne krydret med en lang række af stærke internationale navne. 

Gode historier

  • OL-sølvvinder på 400 meter hæk Sara Slott Petersen får hård konkurrence fra den tidligere dobbelte verdensmester Zuzana Hejnová.

  • OL-deltager og spartaner Ole Hesselbjerg vandt sidste år CAG, og det satser han på igen i år, hvor det helt store mål er EM i Berlin til august.

  • Sidste år satte Andreas Martinsen dansk rekord på 110 meter hæk ved CAG, og i år satser han på at klare EM-kravet.
     
  • Anna Mark Helwigh er et af dansk atletiks største talenter, og hun er blandt andet forsvarende U18-europamester på 2000 meter forhindringsløb. Ved CAG løber hun 1500 meter, hvor hun blandt andet får konkurrence fra et andet kæmpe talent, OL-deltager Anna Emilie Møller, som allerede er kvalificeret til EM på 3000 meter forhindringsløb. 

Vi håber, at I har lyst til at dække det bedste atletik, der kan opleves på dansk grund. 

Praktisk info

Copenhagen Athletics Games

Østerbro Stadion

Tirsdag den 26. juni klokken 18.30 - 21.00 (forstævnet begynder klokken 17.30)

Læs mere om CAG her.

Se hele programmet for stævnet her.

Kontakt

PR & Pressekonsulent Martin van Dijk

Tlf. nr. 26 29 26 91

E-mail: martin@sparta.dk

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye