Top 3 skader: Det ramte danskerne på sommerferien 2022

Juni og juli måned er lig med sommerferie for langt størstedelen af danskerne, og det betyder timevis af solbadning og oplevelser verden over. Men det er desværre ikke alle, der går problemfrit gennem den længe ventede sommerferie.
Hvert år rammes danskere desværre også af problemer på sommerferien, og sommeren 2022 var ingen undtagelse. Kigger man på det samlede antal skadeanmeldelser hos Gouda Rejseforsikring, som er en del af Gjensidige, er der en klar vinder af den ærgerlige konkurrence.
Det viser sig nemlig, at hver anden kunde, der anmeldte en skade i juni og juli, måtte have hjælp til behandling hos læge eller på sygehus, samt andre relaterede ydelser som fx hjemtransport. Hver fjerde skade omhandlede afbestilling af ferier, mens lidt mere end én ud af ti skader var relateret til bagageforsinkelser.
“Der har denne sommer været utroligt meget fokus på bagageproblemer i en række lufthavne verden over, men det har faktisk ikke udmøntet sig i så mange skadeanmeldelser, som man kunne have frygtet. Det er forhåbentligt et tegn på, at flyselskaberne der har ansvaret for folks bagage har handlet hurtigt og effektivt, i en situation som selvfølgelig helst aldrig må ske,” siger Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.
Det er dog Gouda Rejseforsikrings forventning, at der vil være et større antal efteranmeldelser vedrørende bagageforsinkelse end tidligere år, i de tilfælde hvor flyselskaberne fx ikke kan hjælpe med hele udgiften til erstatningskøb.
Minimal coronapåvirkning på sommerferien
Mens der har været et enormt pres på de internationale lufthavne, har et andet tilbagevendende problem, nemlig corona-pandemien, ikke vist sig at skabe synderligt mange problemer for de danske rejsende.
Tal fra Gouda Rejseforsikring viser nemlig, at blot 5 % af den samlede mængde af skadeanmeldelser under rejseforsikringen i juni og juli relaterede sig til corona, og det er en positiv nyhed for de rejsende.
“Det er uden tvivl dejligt at se, at folk har kunne holde sommerferie næsten upåvirket af corona. Der er selvfølgelig stadig steder i verden, hvor restriktioner og testkrav er en del af rejsen, men overordnet set må vi sige, at det er en meget lille andel af vores skadeanmeldelser, der relaterer sig til corona i øjeblikket” siger Louise Hertzum Andersen.
Om tallene
Al data baserer sig på skadeanmeldelser for Gouda Rejseforsikring for juni og juli måned. Gouda Rejseforsikring er en del af Gjensidige.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum