Too Good To Go udvider til Philadelphia, Washington D.C og San Francisco

I september 2020 blev den danske madspildsapp Too Good To Go lanceret i USA med start i New York City, Boston og Jersey City. Siden har over 300.000 amerikanere downloadet appen, flere end 1.000 forretninger har sluttet sig til samarbejdet, og over 85.000 lykkeposer med overskudsmad er blevet reddet fra skraldespanden.
Virksomheden fortsætter derfor succesen med tre nye lanceringer: Philadelphia i februar, Washington D.C. i marts og San Francisco i april. Derudover er en række af de største amerikanske byer planlagt til at følge trop senere på året.
Over 40% af maden går til spilde i USA
Mellem 8 og 10 procent af den globale CO2-udledning menes at kunne henføres til madspild. Problemet er særligt stort i USA, hvor over 40% af den mad, der bliver produceret, går til spilde - mod cirka 30% i resten af verden. Derfor haster det med at finde løsninger på problemet. Og derfor har Too Good To Go sat et ambitiøst mål om at få to millioner brugere og 8.000 partnere i USA inden årets udgang.
“Vi har haft stor succes med vores lanceringer i New York City, Boston og Jersey City, og derfor bevæger vi os nu videre til flere amerikanske storbyer. Vi arbejder hårdt på at gøre det nemt for alle at bidrage til det globale mål om at mindske madspild og bekæmpe klimaforandringer - og vi har på fem år fået 32 millioner brugere og over 50.000 forretninger med på vores mission. Derfor tør vi godt sætte ambitiøse mål for vores aktiviteter i USA,” siger Mette Lykke, CEO for Too Good To Go.
Too Good To Go har som globalt mål at redde 65 millioner lykkeposer i 2021. Derudover forventer virksomheden at ansætte 350 nye medarbejdere, så den samlede stab vil runde 1.150 ved udgangen af året.
7.000.000 lykkeposer er reddet på dansk grund
Også det danske marked bidrager betydeligt til det globale madspildsregnskab. I Danmark er lykkepose nummer 7 million netop blevet reddet, hvilket svarer til 17.500.000 kg. CO2e. Eller sagt på en anden måde har danskerne sparet planeten for 76.484 flyrejser fra København til London udelukkende ved at købe lykkeposer med overskudsvarer.
Det flotte resultat skyldes i følge landechef for det danske marked, Heidi Boye, blandt andet, at en række store detailkæder har bakket op om samarbejdet det seneste år.
“Senest har blandt andet 7-Eleven, Starbucks, Netto, Aldi, Fakta og Lagkagehuset sluttet sig til madspildssamarbejdet, og det har virkelig flyttet noget. Vi oplever enormt stor interesse for overskudsvarer blandt forbrugerne, så faktisk kan vi slet ikke følge med efterspørgslen. Vi håber derfor, at endnu flere forretninger og fødevareproducenter har lyst til at bidrage til at mindske madspildet i Danmark,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark.
Fakta om madspild
- 1/3 af al mad går til spilde.
- 63 mio. ton mad til en værdi af 160 mia dollars - eller ca. 1.190 mia. danske kroner ryger hvert år i de amerikanske skraldespande.
- I følge FN’s verdensmål 12.3 skal der ske en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030
- Også den amerikanske regering har sat som mål, at landets madspild skal være reduceret med 50% i 2030.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPressechef | PR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 32 mio. brugere har siden da reddet mere end 60 millioner lykkeposer med overskudsvarer. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild - bl.a. datomærkningskampagner og en række uddannelsestiltag.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
Too Good To Go får øget betydning i et økonomisk presset USA13.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mens mange amerikanere kæmper med stigende priser og usikker adgang til mad, har den danske app Too Good To Go fået en større rolle for både borgere og virksomheder.
Too Good To Go fylder ti år: Fra dansk app til global bevægelse mod madspild3.11.2025 12:25:31 CET | Pressemeddelelse
På bare ti år er danske Too Good To Go blevet til et globalt eksempel på, hvordan teknologi, forretning og bæredygtighed kan trække i samme retning. Med over 130 millioner brugere og 500 millioner reddede måltider har virksomheden gjort kampen mod madspild til en hverdagsvane for brugere i over 20 lande. Nyeste tilføjelse til Too Good To Go-verdenskortet er Japan.
Nye tal fra Eurostat viser, at Danmarks madspild er dobbelt så stort som det europæiske gennemsnit16.10.2025 11:48:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark ligger fortsat i bunden af Europa, når det gælder madspild. Det viser de nye tal fra Eurostat, der er blevet offentliggjort i dag. Ifølge opgørelsen har Danmark et samlet madspild på 261 kilo pr. indbygger, hvor det europæiske gennemsnit ligger på 130 kilo pr. indbygger. I det private smider de danske husholdninger markant mere mad ud end det europæiske gennemsnit, hele 87 kilo pr. år, mod gennemsnittet på 69 kilo. Hos Too Good To Go kalder man tallene “et alvorligt wakeup call”.
FNs Internationale Madspildsdag: Tusindvis af svenske flag har prydet København i dag29.9.2025 15:56:38 CEST | Aktuelt
Danmark ligger blandt de to dårligste lande i EU, når det gælder madspild, mens vores svenske naboer klarer sig langt bedre. Det har Too Good To Go synliggjort i dag, på FN's Internationale Madspildsdag, med en klar opfordring til danskerne om at "komme ind i kampen og vise flaget".
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

