Too Good To Go lancerer europæisk plakatkampagne i kampen mod madspild
5.6.2021 09:00:00 CEST | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

1/3 af al mad går til spilde. Den problematik retter Too Good To Go nu fokus på i en ny, tværeuropæisk plakatkampagne.
14 kunstnere fra de 14 europæiske lande, som Too Good To Go opererer i, har fået kunstnerisk frihed til at fortolke madspild i plakatform. Det er der kommet 14 smukke og unikke værker ud af, som vil blive solgt i begrænset oplag med launch på Verdens Miljødag d. 5. juni.
Supermercat står bag det danske værk
Den danske plakat er kreeret af Supermercat, der består af det kreative makkerpar fotograf Theis Bothmann og art director Malte Gaarde Meyenburg. Supermercat laver surrealistisk fotokunst, og deres plakat forestiller en donut forklædt som redningskrans i oprørt hav. Værket har de døbt Save The Food.
Om overvejelserne bag at medvirke i kampagnen siger Malte Gaarde Meyenburg:
“Hvis vores kunst kan medvirke til, at der måske er et par mennesker, der tænker mere over den problematik, der er omkring madspild, så er det jo bare fantastisk.” Theis Bothmann supplerer: “Måske er kunstens rolle i det store billede i virkeligheden at påvirke folk i det små?”
Too Good To Gos eget kreative team har derudover produceret 10 plakater, der har en mere praktisk tilgang til at bekæmpe madspild i form af bl.a. en sæsonkalender og plakater med tips og tricks.
Landechef for Too Good To Go i Danmark, Heidi Boye, fortæller om baggrunden for kampagnen:
“Idéen til plakatkampagnen stammer faktisk fra vores brugere, der jævnligt spørger, om vi kan lave plakater af vores visuelle indhold fra blandt andet Instagram. Det har vi lyttet til. Og derfor er jeg helt vildt glad for, at vi nu kan fejre Verdens Miljødag med et initiativ, der både kommer vores mange brugere til gode, og som kan bidrage til at rette fokus på madspildsproblematikken.”
Madspild står i følge FN for 8-10 % af den globale CO2-udledning. Derfor er bekæmpelse af madspild bredt anerkendt som et af de mest effektive våben i kampen mod klimaforandringerne.
Overskud doneres til FN's fødevareprogram
Både kunstplakaterne og Too Good To Gos egne vil blive solgt på posters.toogoodtogo.com fra d. 5. juni til d. 30. september. Alle plakater vil blive printet på Crush-papir, der er lavet af 15% biprodukter fra fødevareindustrien - bl.a. rester af oliven, kaffe, nødder og frugter.
Overskuddet fra salget vil blive doneret til FN's fødevareprogram (WFP).
Events over hele Europa
Det hele bliver kickstartet i København med udstilling og åbningsevent på Bryghuspladsen ved BLOX på Verdens Miljødag d. 5. juni. Herefter følger udstillinger og events i bl.a. London, Birmingham, Lissabon, Oporto, Nice, Marseilles og en række belgiske byer.
Følgende kunstnere har bidraget med kunstplakater:
Danmark: Supermercat
Norge: Guttestreker
Sverige: M A J A S B O K
England: Rosa Kusabbi
Tyskland: Laura Breiling
Østrig: YAY.MK
Belgien: Niet Nu Laura
Schweiz: La Mayo
Polen: Hanna Cieślak
Holland: Seeyousioe
Spanien: 72kilos
Frankrig: Lorraine Sorlet
Italien: Elisa Macellari
Portugal: AKACORLEONE
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPressechef | PR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Foto, video og yderligere info:
Alt foto- og videomateriale er til fri afbenyttelse. Filer og flere mock-ups af plakaterne kan eftersendes.
Se kampagnetrailer på engelsk her
Se kampagnetrailer på dansk her
Læs mere om Verdens Miljødag / World Environment Day her
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 38 mio. brugere har siden da reddet mere end 74 millioner lykkeposer med overskudsvarer, hvilket svarer til over 185.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild - bl.a. datomærkningskampagner og flere uddannelsestiltag.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






