Tønders plejefamilier får supplerende tilbud om uddannelse
15.6.2022 10:11:05 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Tønder Kommune har siden efteråret 2021 arbejdet på at videreudvikle plejefamilieområdet i Tønder Kommune. Det er blandt andet sket gennem en ambitiøs strategi for perioden 2021-2024, hvor en del af strategien er at tilbyde uddannelse, til kommunens plejefamilier, så disse bliver endnu bedre klædt på til at løfte den store og vigtige opgave det er, at være plejefamilie.
Det er de tungere og mere komplekse opgaverne inden for plejefamilieområdet, der har styrket behovet for supplerende uddannelse og opkvalificering på plejefamilieområdet.
I samarbejde med UCSYD fik Tønder Kommune derfor sidste år oprettet første modul af PUP uddannelsen (Professionsskolernes uddannelse til plejefamilier) i Tønder.
Plejefamilierne skal normalt selv betale en del af uddannelsen, men Tønder Kommune tilbyder alle sine netværks- og plejefamilier en gratis plads på uddannelsen. Det første hold af plejeforældre afsluttede 1. modul af uddannelsen i december 2021, og i denne uge afsluttede endnu et hold på 14 plejefamilier 2. modul PUP.
Men nu har Socialudvalget i Tønder Kommune besluttet, at plejefamilierne fremover også skal have mulighed for at uddanne sig yderligere ved at tage 3. modul på uddannelsen.
”Vores pleje- og netværksfamilier udfører hver dag et kæmpestort og vigtigt stykke arbejde i Tønder Kommune. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan supplere vores eksisterende tilbud til plejefamilierne med tredje modul af PUP. Jeg håber, at rigtig mange plejefamilier vil tage imod tilbuddet”, fortæller Barbara Krarup Hansen, der er formand for Socialudvalget i Tønder Kommune.
På Modul 3 på Professionsskolernes uddannelse til plejefamilier bliver deltagerne blandt undervist i anerkendende kommunikation, konflikthåndtering og kollegial supervision. På de forudgående to moduler bliver der undervist i emner som samarbejde med plejebarnets forældre/netværk, samspil og relationer samt dokumentation og evaluering.
Lige nu er der 117 plejefamilier i Tønder Kommune, hvoraf 37 familier er bosat i andre kommuner, mens 42 procent af plejefamilierne har plejebørn fra andre kommuner.
Kontakter
Barbara Krarup Hansen, formand, Socialudvalget, Tønder Kommune: 2143 6498
Grethe Høyrup Nielsen, direktør, Børn, Unge & Social: 2132 1949
Henning Løsche, fagchef, Børn, Familie & Ungeindsatsen: 2937 0666
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune og Røde Kors går sammen om at styrke beredskabet22.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en større krise eller ekstraordinær hændelse rammer, skal vi stå stærkt sammen. Derfor har Tønder Kommune og Røde Kors indgået en ny samarbejdsaftale, der skal gøre det lokale beredskab endnu bedre rustet til at hjælpe borgerne.
INVITATION: Frivillig Fredag17.9.2026 09:23:10 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til Frivillig Fredag den 25. september i Marskhallen i Højer.
Kom med i Tønder Kommunes borgerpanel16.9.2026 13:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal balancen være mellem helårsboliger, fritidsbrug og udlejning? Det vil Tønder Kommune gerne høre borgernes erfaringer og perspektiver på. Derfor søger kommunen borgere fra hele kommunen til et borgerpanel, der mødes to gange i efteråret.
Tønders børn er i god bevægelse15.9.2026 15:34:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af børns bevægelsesvaner giver et godt billede af, hvor meget bevægelse fylder i hverdagen for børn i Tønder Kommune. Resultaterne viser blandt andet, at børnene er godt i gang i dagtilbuddene og i skolernes frikvarterer. Men undersøgelsen viser også, at mængden af bevægelse ændrer sig, efterhånden som børnene bliver ældre.
Budgetforlig sikrer sund økonomi og investeringer i fremtiden4.9.2026 09:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Budgetforliget for 2027 giver et markant løft til en række væsentlige områder for fremtiden og fællesskabet, således er der særlig prioriteret tiltag omkring bosætning, erhverv, børn og unge, natur, kultur og fritidslivet. Aftalen samler alle partier om en række konkrete investeringer, der styrker udviklingen lokalt, mens økonomien fortsat holdes sund og ansvarlig inden for den økonomiske politik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
