Tønder Kommunes virksomheder bliver flittigt besøgt af de unge
En lang række private og offentlige virksomheder har i januar måned åbnet dørene for skoleelever i Tønder Kommune, der går i 7., 8., 9. eller 10. klasse. Tilmeldingstallene viser tydeligt, at interessen er stor blandt eleverne.
Arrangementet "Virksomhedsbesøg" er et nyt tilbud til skoleelever, der går i 7., 8., 9. eller 10. klasse og deres forældre. Unge der er gået ud af grundskolen og søger viden om uddannelsesmulighederne i virksomheder i Tønder Kommune har dog også fået en invitation.
Besøgene ude på arbejdspladserne giver de unge et indblik i, hvad det er for fagområder/ arbejdsområder virksomhederne dækker og dermed give de unge en mulighed for at blive klogere på, hvad man fx laver som elektriker, tømrer eller butiksansat, og om de kan se sig selv inden for et af de erhvervsfaglige områder.
Det er første gang Tønder Kommune arrangerer ”Virksomhedsbesøg”, og det tilbud har mange unge valgt at tage imod. Flere end 150 elever har allerede besøgt de 19 tilmeldte virksomheder, og mange flere kommer til resten af måneden. Ude på virksomhederne glæder man sig over det nye tiltag og den store interesse.
”Mange unge har en interesse for innovation, teknologi, klima og bæredygtighed - elementer vi arbejder rigtig meget med på mange af områdets virksomheder. Så når eleverne kommer ud og ser, hvordan det er at arbejde hos os, bliver der forhåbentlig sået et frø som kan spire frem den dag, hvor de står og skal søge ind på en ungdomsuddannelse og husker vores virksomhed som et spændende sted at være”, fortæller Jens Sandahl fra Hydro, som har oplevet stor interesse blandt eleverne.
Mange af de unge og deres forældre får på deres besøg mulighed for at møde en lærling, få et indblik i hvad virksomheden tilbyder af lærepladser og høre om hvilke muligheder man har som faglært.
”Når de unge kommer ud og besøger os, så kan vi vise dem, hvad det er vi laver, og fortælle om alle de ting man kan komme til at lave med en erhvervsfaglig uddannelse. For os virksomheder er det en rigtig god mulighed for at komme til at møde og tale med de unge, ikke mindst fordi de jo med deres tilmelding hos os allerede har tilkendegivet en interesse i det vi laver”, forklarer Tommy Nissen fra El- Centrum
Borgmester Jørgen Popp Petersen glæder sig over den store interesse for virksomhedsbesøgene, og det potentiale der er i arrangementet.
”På Christiansborg har man truffet en beslutning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2030. I Tønder Kommune ligger tallet i øjeblikket på 24,8 procent, så vi skal have flere unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse. Det her er en super måde at gøre det på, og jeg håber meget på, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed”, siger Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen.
Virksomhedsbesøgene ligger om eftermiddagen og på så sent et tidspunkt, at mange af elevernes forældre kan nå hjem og deltage.
”At vælge en uddannelse er en stor beslutning, og derfor synes vi, at det er vigtigt, at de unge får mulighed for at have deres forældre med, så de sammen har noget de kan tage hjem og snakke om bagefter, og så forældrene er bedre klædt på til at forstå hvad det er for en karrierevej- og muligheder deres børn er interesserede i”, fortæller Henning Løsche, der er fagchef i Tønder Kommune.
Der er et begrænset antal pladser pr. virksomhed afhængig af virksomhedens størrelse og faciliteter. Tildelingen af pladser er foregået efter først til mølle-princippet.
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:2142 9074jrp@toender.dkHenning LøscheFagchefBørn, Unge og Familieindsatsen
Tlf:29 37 06 66henlo1@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Kun én studerende er faldet fra på Datamatiker-uddannelsen3.2.2023 08:51:12 CET | Pressemeddelelse
Da Erhvervsakademiet Sydvest i august 2022 slog dørene op for det første hold studerende til uddannelsen som datamatiker havde 13 meldt sig til uddannelsen. Knapt et halvt år efter er 12 af de studerende stadig godt i gang med deres uddannelse.
Skolepatruljerne fejres i Den Sureste Uge2.2.2023 11:46:44 CET | Pressemeddelelse
I mørke og kulde tropper skolepatruljen troligt op og hjælper kammeraterne med at komme sikkert i skole. Det bliver de nu fejret for på skolerne rundt omkring i Tønder Kommune.
Madspild på skoleskemaet23.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Højergård danner rammen, når 6. klasser fra Toftlund, Højer, Agerskov, Tønder, Øster Højst, Møgeltønder, Løgumkloster, Skærbæk og Bredebro skifter klasseværelset ud med skolekøkkenet. Formålet er at lære at begrænse madspild ved at lave lækre retter ud af råvarer, der alt for ofte havner i skraldespanden frem for gryden.
Nu bliver det gratis at benytte de offentlige toiletter i Tønder12.1.2023 16:02:20 CET | Pressemeddelelse
Teknik- & Miljøudvalget i Tønder Kommune har besluttet, at gøre brugen af de offentlige toiletter betalingsfri. Kommunen forventer, at betalingssystemerne vil blive fjernet fra toiletterne senest ved udgangen af februar måned.
Nødhjælpsorkesteret gæster AsylSyd11.1.2023 14:44:09 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælpsorkesteret drager i uge 3 på turné for at spille koncerter for børn og unge på danske asylcentre. Det er 5. gang, orkesteret lægger vejen omkring AsylSyd og vil være at finde på følgende tider og steder: Mandag, d. 16. januar 2023: Kl. 14.30 på Center Augustenborg, Palævej 1 i Augustenborg. Kl. 18.00 på Børnecenter Tønder, Strucksallé 84 i Tønder. Tirsdag, d. 17. januar 2023: Kl. 15.00 på Center Aaløkke, Aaløkkevej 2 i Løgumkloster. Kl. 18.00 på Center Hviding, Ribevej 27 i Hviding (Ribe).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum