Tønder Kommune satser højt på grøn omstilling
28.11.2022 07:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Grøn udvikling er et stadig større politisk mål for Tønder Kommune. Og initiativer på det grønne energiområde var i centrum, da Dansk Industri (DI) og Tønder Kommune på et borgmestermøde fulgte op på DI’s årlige rangering af danske kommuners erhvervsvenlighed, ”Lokal Erhvervsvenlighed”.
- Produktionen af vedvarende energi skal bidrage væsentligt til at iværksætte og understøtte en langsigtet udvikling af vores egn. Tønder Kommune skal være konkurrencedygtig, attraktiv og bæredygtig for flere borgere og virksomheder, og dermed bidrage til fremtidens velfærd, siger Tønder Kommunes borgmester Jørgen Popp Petersen.
Tønder Kommune kunne fortælle om projekter, som allerede i gang. Efter en idéhøringsfase har kommunalbestyrelsen besluttet, at 11 bæredygtige energiprojekter sendes videre til planlægning. Disse projekter har en samlet kapacitet på 628 MW solceller og 394,8 MW vindmølle. Jørgen Popp Petersen understreger behovet for øget grøn energiproduktion.
- Forbruget af el vil stige betydeligt i de kommende år. Vore huse skal blive opvarmet med el fremfor gas, vore biler skal køre på el fremfor benzin og diesel, og industrien skal bruge grøn el til at reducere brugen af gas, siger Jørgen Popp Petersen, der understreger, at muligheden for lokal inddragelse bliver en del af projektet.
De 11 vedvarende energiprojekter som nu er sendt til planlægning svarer til ca. 5 gange det samlede elforbrug i Tønder Kommune i 2020. Med det stigende el-forbrug fremadrettet, vil den grønne omstilling kræve yderligere grøn energiproduktion, som Tønder Kommune gerne tager et medansvar for.
Tommy Seeberg, der udover at være administrerende direktør for Hydro Precision Tubing Tønder også er formand for Dansk Industri Sønderjylland er tilfreds med både ambitioner og projekter i Tønder.
- Det er positivt, at Tønder Kommune går forrest og bidrager til den nationale omstilling. Jeg kan kun opfordre andre kommuner til at have samme høje ambitioner. Vi har flere og flere kunder der har det som et ufravigeligt krav, at vores produktion er baseret på grøn energi, siger Tommy Seeberg, der understreger erhvervslivets ansvar for den grønne energiudvikling.
- Som erhvervsliv ser vi gerne at vores energiproduktion foregår lokalt, og vi tager gerne et medansvar for at understøtte den lokale udvikling. Samlet hjælper Tønder Kommunes satsning os ikke kun med grøn energi, men også bosætning og arbejdskraft. Det er en af grundene til, at vi investerer kraftigt i Tønder Kommune.
Tønder Kommune opfatter en grøn udvikling, som forudsætning for en god udvikling på flere andre områder. Bæredygtige energikilder og -forsyning er en forudsætning for at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder og dermed sikre kommunens langsigtede konkurrenceevne. Tønder Kommune arbejder på at udnytte potentialet i vedvarende energi ved en indsats for at tiltrække grønne klyngevirksomheder.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger via regionskonsulent for DI Sønderjylland Peter Wagner på 2566 6309
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

