Tønder Kommune får ukrainske flygtninge i arbejde
24.8.2022 14:22:52 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
I Tønder Kommune var 79 ukrainske flygtninge ud af de 148 ukrainere kommunen har modtaget i aldersgruppen 16-66 år i beskæftigelse i juli måned.
I kommunens jobcenter forklarer fagchef, Theresé Alette Andersen, at der gøres en bred indsats på tværs af Tønder Kommune, frivillige og virksomhederne, og det er med til at Tønder ligger som nummer to ud af de 98 kommuner i Danmark (kun Ærø Kommune ligger højere).
”Jobcenteret i Tønder har særligt fokus på at understøtte virksomhederne med formidling af ledige. Vi modtager løbende jobordre fra virksomheder, der har brug for hjælp til formidling af ledige til stillinger. Denne rekrutteringsservice benyttes også i forhold til målgruppen af ukrainske flygtninge, og betyder at vi på jobcenteret løbende har mange stillinger, hvor vi kan være med til at finde det rette match”, forklarer Theresé Alette Andersen.
Fagchefen tilføjer, at det er ikke kun i forhold til ukrainere men også i forhold til andre målgrupper, at Jobcenter Tønders metode har fungeret godt, fordi kommunens integrationsafdeling har oparbejdet solide erfaringer med at hjælpe flygtninge i arbejde.
Samtidig har Tønder Kommune mange frivillige borgere, der gør en stor indsats for at hjælpe ukrainerne i beskæftigelse, og kommunens virksomheder har fra første dag været åbne for at finde løsninger, så ukrainerne kan komme i arbejde.
Tønder Kommune har siden de første ukrainske flygtningen ankom haft fokus på at få ukrainerne i gang med danskuddannelse hurtigst muligt. Aktuelt er 109 voksne flygtninge i på skolebænken for at lære dansk.
Udviklingen i beskæftigelsen i de seneste år har betydet, at det er blevet vanskeligere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere. Derfor udarbejdede Arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune først på året en rekrutteringsplan for perioden 2022-2024. Planen skal styrke indsatsen med at hjælpe virksomhederne med jobformidling, og hjælpe flere ledige i beskæftigelse.
”Planen handler blandt andet om at komme med nye tiltag og individuelle løsninger, når der skal findes et match mellem de ledige og virksomhederne - som eksempelvis jobdating. Målgruppen for indsatsen i Jobcenterets Rekrutterings er selvfølgelig alle ledige på Jobcenteret, uanset nationalitet. Men jobcenterets tilgang til opgaverne har været medvirkende til at vi i Tønder Kommune er lykkes med at hjælpe så stor en andel af ukrainske flygtninge i beskæftigelse”, fortæller Bo Jessen, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune, der glæder sig over de flotte beskæftigelsestal for de ukrainske flygtninge.
Ukrainerne i Tønder Kommune har fået beskæftigelse inden for flere brancher, men særligt inden for hotel og restauration, rengøring og landbrug.
Kontakter
Bo Jessen, fmd., Arbejdsmarkedsudvalget, Tønder Kommune: Mob.: 4062 6527
Therese Arlette Andersen, fagchef, Tønder Kommune: Mob.: 4027 8359
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
Indvielse af nyt idrætscenter i Toftlund20.10.2026 13:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november 2026 markerer Tønder Kommune og Toftlund Sport & Fritid åbningen af det nye idrætscenter i Toftlund.
OPDATERET VERSION! Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
