Tønder byder velkommen til årets Sønderjysk Kagefestival med ny konkurrence
De tidligere år har kagekonkurrencen til Sønderjysk Kagefestival været Danmarksmesterskabet i Brødtorte. Men i år er der en spændende ny konkurrence på programmet: DM i lagkage - med et sønderjysk tvist.
Deltagerne skal prøve at overgå hinanden med lagkager, der har tydelige tegn på at have tilknytning til det sønderjyske. Kagerne kan indeholde lokale ingredienser, have en gammel, traditionel opskrift, eller de kan være pyntet med noget, der leder tankerne hen på noget sønderjysk.
Det kan fx være, at moussen lavet med gin fra det lokale destilleri eller bundene er bagt med urter fra marsken. Måske man har en gammel familieopskrift på en sønderjysk lagkage eller ønsker at lave en fortolkning af én af de traditionelle kager fra kaffebordet. Det kan også være kagen er pyntet med kniplinger eller som en sort sol kage.
”Vi håber, at deltagerne vil bruge deres kreativitet til at skabe nogle fantastiske kager, der vil give dommerne en svær beslutning,” siger Signe Visbech Holm Pedersen fra Tøndermarsk Initiativet.”
Et stærkt dommerpanel vil bedømme kagerne og finde Danmarksmesteren i sønderjysk lagkage. Vinderlagkagen vil måske endda få lov til at blive en del af udvalget hos de lokale bagere i en periode efterfølgende.
Konkurrencen om Danmarks bedste sønderjyske lagkage er ikke den eneste aktivitet på kagefestivalen. Kageruten byder på 21 forskellige kager fra det sønderjyske kaffebord, bagt af lokale bagere og restauratører og af eleverne fra bager- og konditoruddannelsen hos EUC Syd i Tønder. Der er også konkurrencer om kagetegning, kagepyntning og en quiz om det sønderjyske kaffebord.
I turistkontoret og den lokale garnbutik, Garnbyjakobsen, kan man se et fuldt kaffebord med hæklede kager, som er hæklet af lokale borgere i ugerne op til festivalen. Og i den hyggelige gård bag det lokale fødevarehus Vores Marsk i Allégade 15 er der smagsprøver, kage-workshops og loppemarked med alt til kaffebordet,.
”Vi håber, at festivalen vil tiltrække endnu flere kageentusiaster i år, og at det vil blive en fantastisk dag fyldt med sønderjysk kageglæde,” siger Signe Pedersen.
Billetter til festivalen kan købes på www.sjkf.dk, hvor der også er tilmelding til lagkage-konkurrencen.
Følg festivalen på Instagram på @soenderjysk_kagefestival.
Kontakter
Kontakt:
Signe Visbech Holm Pedersen, projektkoordinator, Tøndermarsk Initiativet
Tlf.: 4041 4302
e-mail: sivhpe@toender.dk
Billeder
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
TMT Red Support modtager Handicapprisen 20258.12.2025 12:35:52 CET | Pressemeddelelse
Frivillige kræfter i TMT Red Support anerkendes for at styrke livskvalitet og fællesskab hos mennesker med handicap
Tønder Unge- og Kulturråd har vokseværk27.11.2025 18:24:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 27. november 2025 blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Tønder Unge- og Kulturråd, i daglig tale TUK. Rådet har netop afholdt sin anden generalforsamling, og interessen har aldrig været større. Hele 21 pladser er nu besat.
Borgerne inviteres til at give deres mening til kende om nye vindmølleprojekter24.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I perioden 24. november til og med 8. december 2025 gennemfører Tønder Kommune vejledende, lokale afstemninger om 22 nye vindmølleprojekter. Projekterne er en del af den supplerende ansøgningsrunde i VE2025.
Nyt 60+ Seniorråd i Tønder Kommune20.11.2025 10:34:49 CET | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt, her er de 13 medlemmer af 60+ Seniorrådet
Jørgen Popp Petersen fortsætter som borgmester i Tønder Kommune19.11.2025 01:16:06 CET | Pressemeddelelse
Efter kommunalvalget den 18. november 2025 er Tønder Kommunes nye kommunalbestyrelse nu konstitueret. Aftalen betyder, at Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) fortsætter som borgmester i den kommende valgperiode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

