Tom eller fyldt hverdag: Undersøgelse viser nye sider af unges overgange til voksenlivet

Hvad kendetegner flytningen hjemmefra for forskellige grupper af unge og deres forældre? Og hvordan kan man med viden og redskaber give flere unge en god overgang til voksenlivet?

Det er blevet undersøgt i et netop afsluttet forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, der viser helt nye sider af unges overgange til voksenlivet. Bag projektet, der har navnet ’Den gode overgang’, står en gruppe forskere fra Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring på AAU. De har gennem to år fulgt 36 unge i overgangen fra hjemme- til udeboende.

Forskningsprojektet viser blandt andet, at unges forventninger til livet efter flytningen ofte er høje og kan skabe et stort pres i deres hverdagsliv som udeboende. De giver udtryk for at opleve stress og pres, fordi de gerne vil præstere på mange fronter, samtidig med at de skal lande i deres nye liv som udeboende. Og samtidig er der også unge, der kommer til at mangle indhold og selskab i hverdagen.

- Det kan være unge, der hopper af deres uddannelse, eller unge, som ikke er en del af et socialt fællesskab. Disse unge fortæller om at sidde alene på deres værelse i en ny by, og ofte føler de sig hægtet af et ungdomsliv, hvor de oplever at alle andre tilsyneladende har travlt med at skabe sig en glorværdig fremtid, siger professor Rikke Ørngreen og peger på et kontrastfyldt billede af de unges hverdagsliv.

Forældre spiller større rolle

I projektet tegnes også et billede af en ungdomsgeneration, hvor det ikke længere er normen, at forældrene slipper taget i deres børn, når de flytter hjemmefra. Normen er derimod, at forældrene blidt og roligt puffer deres unge børn ind i voksenlivet.

- Både de unge og deres forældre har en forventning om, at forældrene stiller op og er aktivt deltagende i de unges flytteprocesser. Mange forældre støtter deres børn praktisk og økonomisk undervejs, og efter flytningen fungerer de også som vigtige sparringspartnere for de unge. Flytningen markerer således ikke en uafhængighed fra forældrene, men bliver snarere starten på en ny form for sameksistens, siger lektor og forskningsleder Niels Ulrik Sørensen.

- Vores forskning viser imidlertid også, at de unge, hvis forældre ikke er involveret i de unges flytteprocesser, ofte føler sig alene og udsatte. Det er den store bagside ved, at det involverede forældreskab er blevet normen, fortsætter han.

Overgang til ny tilværelse

Forskningsprojektet har også undersøgt, hvordan udflytningen påvirker forældrene. Flere af dem giver udtryk for, at de oplever et stort tomrum, efter deres børn er flyttet, og at de har brug for at genopfinde sig selv og finde en ny retning i livet.

Flytningen er dermed ikke bare en overgangsproces for de unge, men også for forældrene, der håndterer overgangen på mange forskellige måder.

- Vores håb er, at forskningsprojektet kan få unge og deres forældre til at reflektere over, hvad en god overgang til voksenlivet er, og hvad der skal til for, at flere unge kan få en god overgang til voksenlivet, fortæller lektor Mette Lykke Nielsen, der også har deltaget i projektet.

Vigtigt at lære at stå på egne ben

Projektet er støttet af Nordea-fonden med 3,8 mio kroner. De midler bliver også brugt til at lave forskellige materialer, der skal hjælpe med den gode overgang. Materialerne er henvendt både unge, forældre, organisationer, politikere og medier.

- At flytte hjemmefra er at lære at stå på egne ben. Undersøgelsen giver nye værktøjer og tilgange til forældre og organisationer for at styrke unges robusthed i denne vigtige livsovergang. Det er vigtig viden, som kan være med til at fremme de unges sundhed og trivsel, siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Dels offentliggøres resultaterne i bogen ’Når unge flytter hjemmefra - Om bevægelser, udfordringer og muligheder i unges overgange til voksenlivet"’ og en række forskningsartikler. Og så gøres viden, data-eksempler fra projektet og guidelines gratis tilgængelige for alle i en samling af digitale online materialer kaldet ”Flytte hjemmefra! Inspiration til at tale om og arbejde med unges flytteprocesser”.

Kan bruges af mange

Materialet kan bruges af en bred skare af interesserede, såsom undervisere på ungdomsuddannelser, facilitatorer af ungeindsatser eller af frivillige organisationer. Materialerne kan også bruges i studerendes opgaver og rapporter.

Ved hjælp af blandt andet workshops, sms-tråde og selvproducerede video-fortællinger kan materialerne bidrage til at sætte fokus på de mange forskellige sider af overgangen til voksenlivet.

Det kan være ved at hjælpe de unge til at lære at lave et budget, at handle ind eller at kommunikere med det offentlige – kompetencer, som mange unge ifølge forskningsprojektet efterspørger hjælp til.

Materialet kan også bruges til at lade de unge erfaringsudveksle om andre svære ting ved overgangen. For eksempel hvis de som nævnt føler sig ensomme eller har for travlt. Det kan også være, hvis de er blevet smidt ud hjemmefra eller omvendt oplever, at forældrene er kede af det, fordi de er flyttet.

FAKTA

Hvert år flytter ca. 90.000 danske unge mellem 15 og 29 år hjemmefra.

Med projektet 'Den gode overgang' er der skabt ny viden, som kan bruges til at støtte unge til et voksenliv som udeboende.

Forskere fra Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet har deltaget.

I projektet er der produceret og udgivet:

- Bogen ’Når unge flytter hjemmefra’, der handler om bevægelser, udfordringer og muligheder i unges overgange til voksenlivet.

- Materialesamlingen ’Flytte hjemmefra! Inspiration til at tale om og arbejde med unges flytteprocesser’ der består af en række videofortællinger og andre digitale materialer, som er frit tilgængelige.

- Podcastserien ’Den gode overgang.’, der giver et indblik i tre unges flytteprocesser.

Se mere på: http://dengodeovergang.aau.dk/

Forskningsprojektet løb fra 2017 til 2020 og er støttet af Nordea-fonden.