Haderslev Kommune

Tom Buk-Swienty er hovedtaler ved årets lysfest

Del
Forfatter, journalist og historiker Tom Buk-Swienty er årets hovedtaler ved Haderslev Lysfest 2022, hvor tusindvis samles for at markere Danmarks befrielse.

Når Slesvigske Fodregiment og Haderslev Kommune den 4. maj markerer Danmarks befrielse vil det være forfatter Tom Buk-Swienty, der holder årets lysfesttale.

“Som gammel sønderjyde er jeg særlig stolt af at være hovedtaler til Haderslevs traditionsrige og smukke historiske fejring den 4. maj. I år hænger der sorte skyer over Europa, ja en stor del af verden, på grund af krigen i Ukraine og det giver fejringen af denne historiske dato, aftenen hvor Danmark i 1945 blev frit efter Besættelsens åg, en ganske særlig tyngde, men jeg ønsker også at benytte lejligheden til at fokusere på håb og lyse tider.”

Tom Buk-Swienty er opvokset op i Sønderborg. Han er uddannet historiker og har skrevet en række prisbelønnede værker, som blandt andet ”Slagterbænk Dybbøl”, og ”Dommedag Als”, der var inspiration til filmen 1864. Senest har Tom Buk-Swienty udgivet bogen ”Undervejs”, der er en samtalebog med H.M. Dronningen.

”Vi er stolte over, at Tom Buk-Swienty er årets lysfesttaler. Tom Buk-Swientys forfatterskab er anerkendt som førsteklasses historisk formidling, og det har fortjent skaffet ham et stort publikum. Han er en dygtig fortæller og formidler af historiske begivenheder, og hans værker har haft en stor betydning for formidlingen af sønderjysk historie, så jeg glæder mig meget til at høre hans tale”, siger borgmester Mads Skau.”

Som Lysfesttaler vil Tom Buk-Swienty indgå i rækken af prominente talere, der siden 1950 har stået på talerstolen på Haderslev Kaserne. Senest H.K.H Kronprins Frederik, der var lysfesttaler i 2021.

Årets kunstneriske står operasanger Susanne Elmark og sanger og entertainer Christoffer Brodersen for sammen med Haderslev Domkirkes Pigekor og Slesvigske Musikkorps. De skal blandt andet fortolke sangen ”Frihedens Døgn”.

Lysfesten begynder kl. 22. Portene åbnes for publikum kl. 19.30. Se hele programmet på haderslevlysfest.dk

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye