Toftlund går i gang med stor kunst
Toftlund Udviklingsråd vil forvandle bymidten til Sydjyllands åbne galleri, hvor alle kan komme og opleve samtidskunst på byens gavle. Udviklingsrådet peger på, at det er vigtigt, at kultur på et højt niveau også lever og vokser i de mindre samfund og ikke kun i landets største byer. Sammen med kunstbureauet Kolossal har i alt otte anerkendte kunstnere fra hele Europa sagt ja til at komme til Toftlund og skabe et værk med otte gavlmalerier efterhånden som udviklingsrådet får rejst midler. Arbejdet med det første gavlmaleri starter den 6. juni.
Det er Spar Nord Fonden, der har vist mod og turde være first mover på projektet. Det er Toftlund Udviklingsråd meget taknemmelig for.
Direktør for Spar Nord Fonden, Bo Uggerhøj, begrunder fondens støtte:
”I Spar Nord Fonden støtter vi lokale fællesskaber og initiativer, som samler folk og projekter som ideudvikles, gennemføres og opleves i fællesskab. Derfor har vi valgt at give en donation til opførelsen af gavlmalerier i Toftlund, så byen kan bruges som et åbent bygalleri og flere mennesker har mulighed for at møde nutidskunsten – helt gratis og dermed tilgængelig for alle. Vi tror på, at kunsten kan være et samlingspunkt i lokalsamfundet – og dermed bidrage til at skabe et fællesskab, der mærkes”.
Tønders kommunalbestyrelse har herefter også frigivet midler fra Toftlund Udviklingsplan til endnu et kunstværk, som bliver udført i august.
At Spar Nord og kommunalbestyrelsen har vist tillid til projektet, gør det lettere at få andre fonde til også at tro på projektet. Så Toftlund Udviklingsråd tror på, at man nok skal komme i mål med otte værker over de næste år.
For at alle kunstnerne skulle have et fælles udgangspunkt har en gruppe borgere sammen med kunstbureaet arbejdet med at skabe et symbol på Toftlund, og den lyder:
”Toftlund som by blev skabt af tyskerne efter den nationale katastrofe i 1864. Derfor er meget af byens kulturhistorie tysk, og nok ikke noget byen har været så stolt af. Tyskerne valgte Toftlund som administrations-by over deres nye område på grund af den geografiske placering lige i hjertet af Sydjylland. Så byens beliggenhed er oprindelsen til manglende lokale stolthed, men det er også udgangspunktet for fremtiden.
I grænselandet kan man vælge at lukke sit hjerte mod andre, for at passe på sig selv. Men det gør vi ikke. Vi åbner vores hjerter for at passe på os selv. Her er alle velkomne! Symbolet for Toftlund, der bliver givet til samtlige kunstnere er således: Et all-inclusive hjerte i grænseland.
Dette tema er desværre blevet aktuelt igen på sørgeligste vis, når man vender blikket mod Ukraine. En situation, som fylder meget i Toftlund, der har taget imod mange kvinder og børn fra det ulykkelige land.”
De syv udenlandske kunstnere er:
Karoline Hinz: Tyskland
Matth Velvet: Frankrig
Peeta:Italien
Janis Deman: Holland
Cinta Vidal: Spanien
Bordalo II: Portugal
Vesod: Italien
Men det er altså danske Andreas Welin, som åbner kunstballet 6. juni. Han arbejder på sit enorme kunstværk cirka 12 dage frem. Alt efter hvad vejret tillader.
Er du i det sønderjyske sommerland, så kom forbi Toftlund mellem 6. -17. juni og se et kæmpeværk blive til!
Faktaboks:
Det er en frivillig arbejdsgruppe under udviklingsrådet, der arbejder med realiseringen af gavlmalerierne. Gruppen består af medlemmer af udviklingsrådet og repræsentanter fra erhvervslivet i Toftlund:
Slagter Popp, Sandbjerg Reklame og Toftlund apotek
Fra udviklingsrådet er det: Betina Becker Madsen, Tom Blancarte og Thomas Schmidt –sidder ikke længere i udviklingsrådet, men brænder for projektet og har bedt om, at måtte fortsætte i arbejdsgruppen.
Kontakter
Liselotte KrodalUdviklingskoordinatorSundhed, Kultur & Udvikling
Tlf:21 35 84 95liskro@toender.dkVedhæftede filer
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Årets forening hædres med 10.000 kroner10.8.2022 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune sætter fokus på det store frivillige foreningsarbejde. Det sker med 10.000 kroner og hæderen som ”Årets Forening 2022”.
Tønders borgmester siger tak for en fantastisk dag.8.8.2022 14:40:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejret var dejligt, stemningen fantastisk og humøret helt i top, da H.M. Dronningen lørdag besøgte Tønder Kommune. Tusinder af mennesker var mødt op for at hylde regenten i både Tønder, Højer, Skærbæk og på Rømø, og borgmester Jørgen Popp Petersen takker alle der har været med til at gøre majestætens besøg til en festdag.
Skolestart betyder ekstra forsigtighed i trafikken28.7.2022 09:16:16 CEST | Pressemeddelelse
I august begynder over 300 nye børn i skole i Tønder Kommune. Derfor opfordrer Tønder Kommune alle bilister til at vise ekstra hensyn og forsigtighed omkring skolerne.
Afspærringer i Tønder i forbindelse med Dronningens besøg18.7.2022 13:46:31 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 6. august 2022 besøger H.M. Dronning Margrethe II Tønder Kommune. I forbindelse med besøget af Dronningen og eskorten fra Gardehusarregimentet vil en del af Tønders indre by være afspærret på selve dagen
RETTELSE - forkert dato i udsendt pressemeddelelse4.7.2022 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Der havde desværre snet sig en fejl ind i den pressemeddelelse, vi i dag har sendt ud omkring kunst og gavlmalerier i Toftlund. Der stod, at arbejdet med det første gavlmaleri vil finde sted fra den 6. til 16. juni, men den rigtige dato er 6. til 16. juli. VI beklager fejlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum