Tobaksproducenterne

Tobaksproducenterne: Vi vil se mange flere illegale cigaretter og nikotinprodukter i Danmark

Del
Et voksende illegalt marked for e-cigaretter vinder frem, ulovlige cigaretter vælter ind over grænserne, og illegale fabrikker skyder frem i Danmark. Det er et problem for både lovlige producenter og danske forbrugere.

For nylig har flere medier berettet om illegale e-cigaretter, der bliver solgt på markeder, men også online på sociale medier som f.eks. TikTok, hvor salget er målrettet børn og unge.

Det drejer sig bl.a. om de illegale e-cigaretter ”Puff Bars” og ”Elf Bars”, der stammer fra udenlandske producenter, og som ikke lever op til de danske lovkrav til produkterne, bl.a. forbuddet mod smag, krav om børnesikring og krav til maksindhold for nikotin m.v.

De seneste dage har Ekstra Bladet desuden berettet om, hvordan to personer forsøgte at smugle 80.000 cigaretter ind i Danmark via Københavns Lufthavn, imens politiet ved grænsen i Frøslev har beslaglagt 2,4 millioner cigaretter.

”Du kan reelt ikke vide, hvad du får, når du køber en illegal e-cigaret eller cigaret. De kan f.eks. have et alt for højt indhold af nikotin, hvilket kan forårsage forgiftning. Det sorte marked er ikke kun et problem for de lovlige, etablerede producenter - det udgør også en risiko for forbrugersikkerheden”, siger Tine Marie Daell, direktør for Tobaksproducenterne, og henviser til, at der særligt i forhold til e-cigaretterne også bliver set stort på forbuddet mod salg til mindreårige, og at markedsføringen sker på sociale medier, hvorfor bl.a. børn ned til 11-års-alderen får fat i de ulovlige produkter.

”Der er strenge og talrige krav til tobaks- og nikotinprodukter, men kriminelle går sjældent op i at overholde landets love. Skal der gøres noget ved det her, så kræver det, at der tages et politisk ansvar, så myndighedernes håndhævelse og kontrol styrkes markant”, udtaler Tine Marie Daell.

Hvor stort er det illegale marked for tobak og nikotin?

Tobaksbranchen kortlægger løbende og konsekvent markedet for illegale og grænsehandlede produkter via anerkendte analysevirksomheder.
Hos Tobaksproducenterne kortlægges desuden den handel, som observeres på bl.a. sociale medier.

”Vi vil gerne understøtte myndighedernes arbejde for at bekæmpe det sorte marked for tobaks- og nikotinprodukter, og derfor er vi blandt andet ved at danne os et overblik over omfanget af det ulovlige e-cigaretmarked på digitale platforme, mens vi i mange år har arbejdet med at kortlægge det ulovlige cigaretmarked”, siger Tine Marie Daell og fortsætter:

I forhold til ulovlige e-cigaretter kan vi nu se, at i perioden april-august i år er den samlede søgevolume på keywords relateret til ulovlige e-cigaretter blevet øget med 56 %, imens ordet ”engangs e cigaret” er steget med 200 %.”

Tine Marie Daell tilføjer: ”Vi tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det her cowboy-marked vil fortsætte med at vokse, hvis ikke Christiansborg begynder at prioritere bekæmpelsen af illegal handel. Derfor er det glædeligt, at Sundhedsministeren har reageret hurtigt på det konkreter problem med de ulovlige e-cigaretter ved at oprette en taskforce og et tættere samarbejde mellem interessenter.”

Torsdag d. 22. september blev der afholdt et møde for interessenter, der vurderes at kunne bidrage med viden om bekæmpelsen af det nye sorte marked for e-cigaretter. Et møde som sundhedsminister Magnus Heunicke har indkaldt til og informeret om via Twitter.

Ministeren har dog ikke inviteret de brancher, der påvirkes af det illegale marked, og som dertil også bruger ressourcer på bekæmpelse heraf, herunder Tobaksproducenternes medlemsvirksomheder, eller den danske e-cigaretbranche.

Det illegale e-cigaretmarked er en konsekvens af politisk forbud

Fra 1. april i år blev det forbudt for etablerede producenter og forhandlere i Danmark at sælge e-cigaretter med smag som følge af den politiske aftale ”Den nationale handleplan mod børn og unges rygning”, der indebar et smagsforbud for e-cigaretter.

”Både vi og den danske e-cigaretbranche advarede om, at hvis man vedtog et forbud mod smage i e-cigaretter, så ville man risikere et illegalt marked. Det er så sket nu, og det er utrolig ærgerligt, at flere politikere og sundhedsorganisationer valgte at sidde advarslerne overhørig”, siger Tine Marie Daell, og tilføjer, at der ligeledes sker en stigning i det illegale marked for cigaretter.

”Hvis man svinger forbudshammeren så hårdt, som et flertal i Folketinget har gjort, på produktgrupper som f.eks. e-cigaretter og cigaretter, så er konsekvensen i de fleste tilfælde enten nye eller større sorte markeder”, siger Tine Marie Daell og henviser til den nye tendens, hvor illegale cigaretfabrikker skyder frem i Danmark, f.eks. i Vamdrup og Aulum, såvel som den seneste uges fund af millioner og illegale cigaretter ved de danske grænser på landjorden og i Københavns Lufthavn.

Kildehenvisninger:

Nøgleord

Kontakter

Information om Tobaksproducenterne

Tobaksproducenterne
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

https://www.tobaksproducenterne.dk/

Præsentation af Tobaksproducenterne

Tobaksproducenterne er en brancheforening, der repræsenterer British American Tobacco, Japan Tobacco International og Imperial Brands, der tilsammen udgør ca. 85 pct. af det danske tobaksmarked

Følg pressemeddelelser fra Tobaksproducenterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tobaksproducenterne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye