Tobak: Danskerne bakker op om strammere regler
27.4.2022 06:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Det er vigtigt at sørge for, at børn og unge aldrig begynder at ryge. Det udsagn er ingen i Danmark uenige i. Et flertal bakker også op om en række vidtgående tiltag, der vil gøre det sværere at ryge. Det viser en repræsentativ rundspørge, som Epinion har foretaget for Kræftens Bekæmpelse i marts 2022.
Ifølge undersøgelsen mener 67 pct., at tobak kun skal sælges i særlige butikker og ikke i supermarkeder og kiosker. Kun 16 pct. er imod. Godt halvdelen – 56 pct. - mener, at aldersgrænsen for køb af tobak skal sættes op til 25 år. 21 pct. er imod.
- Kun et mindretal er imod de her ret ambitiøse bud på, hvordan vi gør det sværere for børn og unge at begynde at ryge. Det fortæller, at der blandt danskerne er stor lyst til at gå nye veje og skrue op for ambitionerne for tobaksforebyggelse. Lad os bruge det momentum til at tage et ordentligt ryk mod en røgfri fremtid, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
røgfri fremtid, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Opbakning til strammere lovgivning
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede i marts regeringens bud på en sundhedsreform. Reformudspillet indeholdt et ambitiøst forslag om at stoppe salg af tobak til personer født i 2010 eller senere. Ført ud i livet vil forslaget betyde, at de børn, der i dag er 11-12 år eller yngre, aldrig vil kunne købe tobak. Ifølge Epinion-undersøgelsen støtter 64 pct. – næsten to ud af tre - regeringens forslag. Kun 15 pct. er imod.
- Jeg synes, det er et knaldgodt initiativ, regeringen er kommet med. Tobak er et produkt, der slår hver anden bruger ihjel. Det er på høje tid, vi begynder at kigge på, hvordan vi slipper af med det. Der er brug for visionære idéer. Vores rundspørge er et praj om, at befolkningen er med på at stramme skruen for salg af tobak. Så skal vi bare have politikerne med, siger Jesper Fisker.
Siden er det kommet frem, at EU-lovgivning kan spænde ben for forslaget. Derfor drøfter sundhedspolitikerne nu en alternativ model, hvor aldersgrænsen for køb af tobak over en årrække hæves til 25 år.
Prisen på tobak skal op
Kræftens Bekæmpelse håber, at man i Folketinget vil tage ønsket om mere tobaksforebyggelse alvorligt og opfordrer samtidig til, at prisen på cigaretter og tobak bliver hævet.
- Vores ambition er, at ingen børn og unge ryger i 2030, og hvis vi skal nå det mål, skal prisen på tobak højere op. Gerne til mindst 90 kroner for en pakke cigaretter. Norge har sat prisen på tobak markant op, og vi kan se, at det har virket - kun ganske få unge nordmænd ryger dagligt, siger Jesper Fisker.
Tobak er hvert år skyld i mere end 13.000 dødsfald i Danmark. Det svarer til, at hvert fjerde dødsfald skyldes rygning. To ud af ti kræfttilfælde skyldes tobak.
Fakta: Holland begrænser salg af tobak
Fra 2022 er cigaretautomater blevet forbudt. I 2023 indføres et permanent stop for onlinesalg af tobak, og i 2024 må supermarkeder ikke længere sælge tobak. Der er et mål om at udfase salg af tobak i kiosker og på tankstationer efter år 2030. Herefter må tobak kun sælges i særlige tobaksbutikker.
Fakta: Resultater fra Epinion-undersøgelsen:
|
Godt/meget godt |
Hverken-eller |
Dårligt/meget dårligt |
Ved ikke |
|
|
Det er vigtigt at sørge for, at børn og unge aldrig begynder at ryge |
93 pc. |
6 pct. |
0 pct. |
1 |
|
Hvad synes du om langsomt at stoppe salg af tobak, så det aldrig nogensinde er muligt for børn og unge født efter år 2010 at købe tobak? |
64 |
17 |
15 |
5 |
|
Hvad synes du om at hæve den lovlige alder for køb af tobak fra 18 til 25 år? |
56 |
20 |
21 |
3 |
|
Hvad synes du om at stoppe salg af tobak i supermarkeder og kiosker, så det fremover kun bliver solgt i særlige tobaksbutikker? |
67 |
14 |
16 |
3 |
Fakta: Om undersøgelsen:
Epinionsmålingen er udført i perioden 10.-14. marts 2022. Målingen har 1.632 besvarelser og er repræsentativ på køn, alder, region og stemme ved sidste folketingsvalg.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
