To ud af tre ledige fra første coronabølge er tilbage i job
30.12.2021 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

ARBEJDSLØSHED
Under coronakrisens første bølge i foråret 2020 mistede godt 70.000 lønmodtagere deres job og blev ledige. Siden foråret 2021 er flere dog kommet i arbejde hver eneste måned, og i august 2021 var to ud af tre ledige fra coronakrisens første bølge tilbage i beskæftigelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er egentlig tankevækkende, at kun to ud af tre er kommet tilbage i job. For hele den her gruppe var jo i arbejde, inden pandemien ramte, og nu mener arbejdsgiverne tilsyneladende ikke, at deres arbejdskraft er god nok længere,” siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Tallene viser, at der er et arbejdskraftpotentiale derude, som arbejdsgiverne burde afsøge, nu hvor så mange taler om mangel på arbejdskraft,” siger Emilie Agner Damm.
Færrest seniorer er tilbage i job
Opdelt på aldersgrupper er det blandt de ældste på arbejdsmarkedet, at færrest er tilbage i job. Knap halvdelen – 49 procent – var i job igen i august 2021. Med til historien hører dog, at nogle af de over 60-årige er gået på seniorpension eller efterløn, hvilket kan have trukket tallet ned.
Blandt alle andre aldersgrupper er andelen, der er tilbage i job, over 60 procent.
”Man kan frygte, at tallene er udtryk for, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at ansætte seniorer. Med den stigende tilbagetrækningsalder kan arbejdsgiverne lige så godt vænne sig til at have erfarne kræfter med på holdet – uanset om det er at fastholde dem, de har, eller ansætte nye,” siger Emilie Agner Damm.
Ufaglærte er hårdt ramt
Kigger man på uddannelsesniveauet blandt de ”førstebølgeledige”, er det dem med grundskolen og gymnasiet som længste uddannelse, som i mindst grad er tilbage i job.
Kun 56 procent blandt dem, der alene har en studentereksamen, er tilbage i job, mens det er 61 procent blandt dem alene med grundskolen. Faglærte har størst chance for at være tilbage i job.
”Tallene viser, at ikke alle er kommet med på opsvinget. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at coronakrisen har ramt de ufaglærte rigtig hårdt. Samtidig ved vi, at store økonomiske tilbageslag sætter turbo på den afvikling af ufaglærte job, som i forvejen sker på arbejdsmarkedet,” siger Emilie Agner Damm.
”Det stiller selvfølgelig nogle krav til den aktive arbejdsmarkedspolitik her i landet, så vi sørger for, at de ufaglærte får gode og nye kort på hånden til at komme videre i deres arbejdsliv,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- To ud af tre af de lønmodtagere, som blev ledige under coronakrisens første bølge, var tilbage i job i august 2021.
- Andelen, som var i job, var højest blandt faglærte og lavest blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
- Andelen i job var desuden lavest blandt de +60-årige.
- Blandt dem, som ikke var i job igen, var fire ud af ti fortsat ledige. Andre var overgået til for eksempel sygedagpenge eller forskellige typer af uddannelse og opkvalificering.
Tabel 1: Førstebølgeledige fordelt på alder
Tabellen viser andelen af ledige fra coronakrisens første bølge, som var i beskæftigelse august 2021, fordelt på alder.
|
Aldersgruppe |
Andel i job igen |
|
Under 30 år |
63 % |
|
30-39 år |
65 % |
|
40-49 år |
69 % |
|
50-59 år |
68 % |
|
Over 60 år |
49 % |
|
I alt |
65 % |
Kilde: AE på baggrund af DST's registre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase, DREAM
Tabel 2: Førstebølgeledige fordelt på uddannelse
Tabellen viser andelen af ledige fra coronakrisens første bølge, som var i beskæftigelse august 2021, fordelt efter højst fuldførte uddannelse.
|
Uddannelsesniveau |
Andel i job igen |
|
Grundskole |
61 % |
|
Gymnasial |
56 % |
|
Erhvervsuddannelse |
70 % |
|
Kort videregående |
65 % |
|
Mellemlang videregående |
63 % |
|
Lang videregående |
64 % |
|
I alt |
65 % |
Kilde: AE på baggrund af DST's registre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase, DREAM
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJakob EsmannKommunikationskonsulent
Tlf:28 33 80 69je@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekordmange studenter står uden uddannelse24.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er cirka 1.000 flere personer end året før, og tallet har aldrig været højere.
Her krydser de fingre for et varigt åbent Hormuz-stræde: 17 brancher er særligt sårbare22.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 17 ud af 69 brancher udgør olie mere end halvdelen af energiforbruget, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er man i industrien relativt godt rustet, fordi man i høj grad har omstillet sig og baserer energiforbruget på el.
Er I lige mange mænd og kvinder på din arbejdsplads? Så kan dit psykiske arbejdsmiljø være bedre end andre steder8.6.2026 07:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet er bedre på arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskning peger på, at kønsbalance på en arbejdsplads kan mærkes på virksomhedens bundlinje.
De 100 mest udfordrede folkeskoler: Her er kommunerne, hvor flest elever får gavn af et løft5.6.2026 13:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil målrette et fagligt løft af de 100 mest udfordrede folkeskoler, og det vil især komme landkommuner til gavn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der et stort sammenfald mellem områder med mange faglige udfordringer og områder, hvor der er mange familier med lave indkomster.
Vismænd bekræfter: Fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapport viser, at overenskomstbærende fagforeninger styrker både beskæftigelsen, lønkvoten og virksomhedernes produktivitet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig med vismændene, når de peger på at styrke fagforeningsfradraget og investere i mobilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig mener vismændene, at der stadig er cirka 40 milliarder kroner tilbage i råderummet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
