Dansk Byggeri

To tredjedele af byggeriets eksport går til EU-lande

Del

Eksportvirksomhederne i bygge- og anlægssektoren er afhængige af EU’s indre marked. To tredjedele af byggeriets eksport af varer og tjenester bliver afsat til andre EU-lande. Det er væsentlig mere end andelen for den samlede danske eksport. Dansk Byggeri er derfor bekymret over, at EU er ved at gøre det sværere for virksomhederne at udstationere medarbejdere i andre EU lande

EU har traditionelt været Danmarks største eksportmarked. Sidste år eksporterede danske virksomheder for 612 mia. kr. til de andre EU-lande. Det svarer til 55 procent af den samlede danske eksport. Men for bygge- og anlægsvirksomhederne spiller EU en endnu større rolle, viser Dansk Byggeris Eksportanalyse 2018.

Sidste år eksporterede bygge- og anlægsvirksomhederne for 66 mia. kr. i alt. To tredjedele eller hvad der svarer til byggevarer og -tjenester for godt 43 milliarder kr. blev afsat i EU.

- Det betyder, at byggeriets eksportvirksomheder er dybt afhængige af, at EU's indre marked fungerer optimalt, siger international chef Henriette Thuen, Dansk Byggeri.

Store muligheder i eksport af tjenesteydelser til EU

EU-Kommissionen understreger, at der er stort potentiale i at få EU’s indre marked for tjenester til at fungere bedre.

- I byggeriet støtter vi fuldt ud EU-Kommissionens ambition. Danske bygge- og anlægsvirksomheder er i front, når det gælder specialer inden for eksempelvis brobyggerier og etablering af vindmølleparker og havne. Derfor ser vi med bekymring på de forringelser, der ligger i det nye udstationeringsdirektiv, siger Henriette Thuen.

Det nye udstationeringsdirektiv, der er på vej i EU, vil blandt andet forkorte den periode, en medarbejder kan udstationeres. Og samtidig skal virksomhederne sætte sig ind i eksportlandets regler om løn- og arbejdsvilkår i langt højere grad end i dag.

EU-Parlamentet behandlede det nye udstationeringsdirektiv på deres samling i Strasbourg 29. maj og herefter skal det på ministerrådsmødet i juni.

- I bedste tilfælde er det blot endnu en administrativ byrde, man lægger på virksomhederne. I værste fald mister danske virksomheder konkurrenceevne og bliver hjemme, siger international chef Henriette Thuen, Dansk Byggeri.

Kontakter

International chef Henriette Thuen, htu@danskbyggeri.dk, telefon 40 98 41 30
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum