REMA 1000

To nye REMA 1000 butikker åbner torsdag

Del
Den 28. november får henholdsvis Køng og Klarup en ny REMA 1000 butik til byen. Disse to nyåbninger bliver nummer fem og seks alene i november 2019.
Købmand Jesper Clausen (venstre) og købmand Rune Hansen (højre) er begge klar til at åbne deres nye REMA 1000 butik i henholdsvis Køng og Klarup.
Købmand Jesper Clausen (venstre) og købmand Rune Hansen (højre) er begge klar til at åbne deres nye REMA 1000 butik i henholdsvis Køng og Klarup.

Hylder og kølediske er ved at være fyldt op, og de sidste forberedelser inden åbningerne i morgen er ved at være på plads. Både købmænd og personale i REMA 1000 butikkerne i Køng og Klarup er ved at lægge sidste hånd på værket, så de kan slå dørene op torsdag morgen kl. 08.00 og møde kunderne i hver deres nye butik.

Jesper Clausen bliver købmand i REMA 1000 i Køng på Sydsjælland, mens Rune Hansen indtager købmandsrollen i REMA 1000 i Klarup tæt ved Aalborg. Både Jesper og Rune har god erfaring med at være købmand, og de har begge drevet butik i nærheden af hver deres nyopførte REMA 1000 butikker. Jesper Clausen har tidligere været souschef i REMA 1000 i Vordingborg og købmand i REMA 1000 på Præstø, mens Rune Hansen blandt andet har været købmand i REMA 1000 Danalien, Aalborg.

Det bliver både Køng og Klarups første REMA 1000 butik, og begge købmænd kan se potentialet i at få lov til at åbne nye butikker op i netop disse byer, idet der er et godt kundegrundlag. Den gode kundeservice og godt udvalg af varer til de daglige indkøb, er fokusområder for både Jesper og Rune, der begge ønsker at være områdets lokale købmand.

”Det bliver spændende at byde kunderne velkommen i butikken og give dem et nyt, enkelt og billigt sted at handle. Mit fokus er at sørge for god kundeservice, og for mig betyder det blandt andet, at kunderne altid skal kunne få, hvad de har brug for,” fortæller købmand Jesper Clausen.

Begge butikker sigter mod at blive områdets foretrukne dagligvarehandel, og der er gode udviklingsmuligheder for butikkerne i henholdsvis Klarup og Køng.

”Klarup er en fantastisk by i en rivende udvikling, og det bliver spændende at blive en del af det. Da jeg fik muligheden for at blive købmand i den nye butik, var jeg heller ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre,” lyder det fra købmand Rune Hansen.

REMA 1000 i Køng ligger på Bankevejen 1, og REMA 1000 i Klarup ligger på Klarupvej 67. Butikkerne er henholdsvis nummer 341 og nummer 342, og begge butikker åbner den 28. november kl. 08.00. Åbningstiderne bliver 08.00-21.00 i REMA 1000 i Køng og 07.00-21.00 i REMA 1000 i Klarup.

Kontakter

Billeder

Købmand Jesper Clausen (venstre) og købmand Rune Hansen (højre) er begge klar til at åbne deres nye REMA 1000 butik i henholdsvis Køng og Klarup.
Købmand Jesper Clausen (venstre) og købmand Rune Hansen (højre) er begge klar til at åbne deres nye REMA 1000 butik i henholdsvis Køng og Klarup.
Download

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye