To nye prodekaner ansat på Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet
5.10.2020 15:53:22 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Ny prodekan for uddannelse
Kristine Kilså er 48 år og kommer fra en stilling som uddannelseschef og vice-fakultetsdirektør ved et af fire fakulteter på Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU), hvor hun har været de seneste otte år. Her har hun ud over at være leder af fakultetets administrative uddannelsesenhed arbejdet med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring af uddannelser og strategiske indsatser.
Før hun flyttede til Sverige var hun i en årrække viceinstitutleder for uddannelse på Kemisk Institut ved Københavns Universitet, hvor hun har haft størstedelen af sin universitetskarriere som forsker og underviser, inden hun skiftede forskerkarrieren ud med den mere ledelsesorienterede og strategiske bane.
Kristine Kilså er uddannet fra Københavns Universitet og har en ph.d.-grad i kemi fra Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg. Efter en tid som postdoc ved Caltech i Californien, og adjunkt på Uppsala Universitet blev hun ansat som lektor ved Kemisk Institut og NanoScience Center på Københavns Universitet i 2004 og siden professor MSO inden for uddannelse og undervisning. Hendes forskningsområde handler om hvordan lys påvirker komplekse molekylære systemers struktur og funktion.
Ny prodekan for forskning
David Lundbek Egholm er 46 år og har siden 2019 været professor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han er uddannet fra Aarhus Universitet, hvor han i 1999 blev kandidat i fysik og geofysik og i 2002 fik en ph.d. i geologi. Efter et par år på Melbourne University har han siden 2004 været ansat på Institut for Geoscience.
David Lundbek Egholm forsker i klima og isdynamik, og hans arbejdsmetoder ligger i spændfeltet mellem geofysik, anvendt matematik og isotopgeokemi. Han har fået stor anerkendelse for sine bidrag til forståelsen af hvordan fortidens gletsjere og iskapper ændrede jordens topografi.
Han har både modtaget en Sapere Aude Eliteforsker- (2007) og en Sapere Aude Forskningsleder-bevilling (2011) fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Gennem en årrække har David Lundbek Egholm arbejdet med forskningsstrategier og forskningsfinansiering. Først som formand for forskningsudvalget på Institut for Geoscience og siden 2019 som medlem af Danmarks Frie Forskningsfond, hvor han også sidder i det tematiske udvalg for Grøn Omstilling i 2020.
Kontakter
Dekan Kristian Pedersen
Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet
Email: dean.nat@au.dk
Tlf. +4520117477
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv4.9.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Et forskerhold fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvordan gekkoer gendanner beskadiget hjertevæv. Det kan gøre gekkoen til et nyt vigtigt modeldyr i jagten på at forstå kroppens evne til at reparere sig selv.
Skibsvrag fra 1. og 2. verdenskrig forurener dansk del af Nordsøen27.8.2026 10:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Under begge verdenskrige var der heftige søslag i Nordsøen og mange skibe sank. Vragene ligger der endnu og lækker giftige kemikalier, som det lokale dyre- og planteliv optager, viser ny forskning.
Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed23.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
