Aarhus Universitet

To nye medlemmer til AU’s bestyrelse

Del
Der er topledelseserfaring fra globale virksomheder, kulturbærerstyrke og dyb indsigt i den danske dannelseskulturs DNA hos de to nye bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Universitets bestyrelse.
Caroline Søeborg Ahlefeldt er nyt medlem i bestyrelsen i Aarhus Universitet. Fotokreditering: Mikal Schlosser.
Caroline Søeborg Ahlefeldt er nyt medlem i bestyrelsen i Aarhus Universitet. Fotokreditering: Mikal Schlosser.

To nye eksterne medlemmer, Caroline Søeborg Ahlefeldt og Jørgen Carlsen, deltog i deres første bestyrelsesmøde på Aarhus Universitet den 21. februar. De har meget forskellige baggrunde, hvilket udpegningsorganet netop lagde vægt på, så de to nye profiler på hver sin måde supplerer de øvrige kompetencer og profiler i universitetets bestyrelse.

De nyudpegede medlemmer har erfaring fra topledelsesniveau fra flere globalt orienterede virksomheder og fra årelang ledelse af en kulturinstitution i Danmark.

Caroline Søeborg Ahlefeldt var blandt de første i Danmark, der så potentialet i internettet, da hun boede i Aarhus og læste Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. I starten af 1990’erne sprang hun ud som entreprenør og stiftede selskabet MouseHouse og var kort efter med til at grundlægge landets første multimedieuddannelse, Space Invaders. Caroline Søeborg Ahlefeldt har siden opbygget en stærk erhvervsorienteret profil med erfaring fra topledelsesniveau i flere globalt orienterede virksomheder og mere end 25 års erfaring med startup-virksomheder og iværksætteri. Udpegningsorganet har netop vægtet denne styrke:

”Caroline Søeborg Ahlefeldt har mange kvaliteter og har været et stort aktiv i de mange andre sammenhænge, hun har indgået i. Det er jeg sikker på, hun også bliver for Aarhus Universitet – blandt andet takket være hendes internationale udsyn og solide erfaring fra bestyrelsesarbejde, ” siger Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for Aarhus Universitets bestyrelse.

Jørgen Carlsens virke har været gennem hænderne på mange. Ganske bogstaveligt. Han var med til at udforme den 18. udgave af Højskolesangbogen og er i dag formand for udvalget, der står for den næste med udgivelse i 2020. Jørgen Carlsen har i sit virke som forstander for Testrup Højskole gennem 30 år formået at udvikle højskolen til en af landets mest populære og respekterede højskoler. Carlsen citeres for at omtale højskolen som ”smittebærer af almen dannelse” for unge mennesker og har gennem årene været en ivrig deltager i den danske kulturdebat, hvor det grundtvigske frihedssyn på menneske og samfund har været et gennemgående træk i hans udtalelser.

”Lige som Caroline Søeborg Ahlefeldt har Jørgen Carlsen mange kvaliteter. Bl.a. er han en kendt og respekteret kulturbærer. Med sit afsæt i filosofien og idehistorien samt sin rolle som aktiv samfundsdebattør kan Jørgen Carlsen bidrage til bestyrelsesarbejdet med et nuanceret dannelsesaspekt, der er relevant for os i universitetsverdenen, men også i samfundet,” lyder det fra Connie Hedegaard.

Nøgleord

Billeder

Caroline Søeborg Ahlefeldt er nyt medlem i bestyrelsen i Aarhus Universitet. Fotokreditering: Mikal Schlosser.
Caroline Søeborg Ahlefeldt er nyt medlem i bestyrelsen i Aarhus Universitet. Fotokreditering: Mikal Schlosser.
Download
Jørgen Carlsen er nyt medlem i bestyrelsen for Aarhus Universitet. Fotokreditering: Mikal Schlosser.
Jørgen Carlsen er nyt medlem i bestyrelsen for Aarhus Universitet. Fotokreditering: Mikal Schlosser.
Download

Links

Information om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

8715 0000http://www.au.dk/

CV (udpluk):
Caroline Søeborg Ahlefeldt (f. 1968):
Nuværende formand for Statens Kunstfonds Repræsentantskab (udpeget af Kulturministeren)
Nuværende medlem af Regeringens hi-level Disruptionråd (udpeget af Statsministeren)
2007-2011: Bestyrelsesmedlem, LEGO A/S.
2002-2006: Adm. Direktør og investor hos Casalbi Aps.
1999-2002 Landechef og Koncerndirektør, Cell Network AB

Jørgen Carlsen (f. 1949):
1986-2017: Forstander på Testrup Højskole
2011-2016: Medlem af Etisk Råd
2006: Medredaktør af Højskolesangbogens 18. udgave
1990-1991: Medlem af et undervisningsministerielt udvalg til kvalitetssikring af mundtligheden i det danske uddannelsessystem.
1979-1986: Institutbestyrer på Idéhistorisk Institut, Aarhus Universitet.
1977: Mag. Art. i Idehistorie fra Aarhus Universitet.

Medlemmer af Aarhus Universitets bestyrelse pr. 1. februar
Anna Louise Plaskett
Astrid Söderberg Widding
Caroline Søeborg Ahlefeldt
Connie Hedegaard, formand
Ditte Marie Thomsen
Jens Peter Christensen
Jørgen Carlsen
Karoline Poulsen
Steen Riisgaard
Susanne Bødker
Søren Pold

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye