To millioner danskere kan stå uden gyldig EU-sygesikring

Når tasken er pakket, og turen går mod udlandet, er det blå EU-sygesikringskort efterhånden fast inventar i bagagen for danskerne.
Men for omkring to millioner danskeres vedkommende vil det blå kort udløbe i løbet af 2019. Det skyldes, at mange danskere bestilte sygesikringskortet i 2014, da det blev indført i Danmark, men kortet skal fornys hvert femte år.
”Det blå EU-sygesikringsbevis er en smart løsning på tværs af alle EU-lande, og stort set alle danskere, der rejser udenlands, har kortet i dag. Men der er mange, der ikke er opmærksomme på, at kortet skal fornys hvert femte år,” siger Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan og fortsætter:
”Det kan jo betyde, at du kommer af sted med et kort, der ikke længere er gyldigt. Og hvis du kommer galt af sted på rejsen, skal du med manglende dækning selv betale, hvis du bliver syg og skal til læge eller på hospitalet.”
Antallet af sager, hvor danskere ansøgte om at få refunderet udgifter til behandling i EU-lande, lå ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017 på cirka 4.500.
Husk privat forsikring ved hjemtransport
I 2018 registrerede Codan over 8.000 anmeldelser vedrørende rejseforsikringen. Heraf handlede 144 sager om dækning af rejseafbrydelse og hjemtransport.
Det er ifølge Henrik Bundgaard særligt vigtigt at tænke på transporten hjem, hvis du kommer galt af sted. EU-sygesikringskortet dækker nemlig ikke omkostninger til hjemrejse, hvis du for eksempel skal have særlig hjælp eller må bestille ny hjemrejse. Den slags hjemrejse kan let løbe op i over 100.000 kroner.
”Hvis der skal betales for særlig hjemrejse på grund af din skade eller sygdom, så er det en god idé at have en rejseforsikring på plads. Hjemtransport bliver hurtigt en dyr affære på adskillige tusinde kroner,” siger Henrik Bundgaard.
Det er dog ikke kun hjemrejsen, en rejseforsikring kan hjælpe med, når du er på ferie. Forsikringen dækker for eksempel også erstatningsrejse, hjemrejse ved sygdom eller dødsfald i familien og din selvrisiko, hvis du lejer bil.
”Du er langt hen ad vejen dækket af det blå EU-sygesikringskort, Men der er mange detaljer, som du måske ikke tænker over, og som let kan blive store udgifter for dig. Du skal eksempelvis også betale for lægebehandling i mange EU-lande, og alene dét kan nemt blive dyrt uden en rejseforsikring,” siger Henrik Bundgaard.
Fakta om det blå EU-sygesikringskort
- Det blå kort dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
- Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
- Ca. fire mio. danskere har et EU-sygesikringskort. Ca. to mio. kort udløber i 2019.
- Kortet kan fornys med få klik på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
- Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
- Børn skal have deres eget kort.
Kilder: Borger.dk og Udbetaling Danmark
Sådan dækker Codans rejseforsikring på ferien
- Bliver du eller andre i husstanden syge eller kommer til skade på rejsen, dækkes bl.a. lægebehandling, hospitalsophold, nødvendig hjemtransport og sygeledsagelse.
- Forsikringen dækker bl.a. forsinket transport, forsinket fremmøde og erstatningsdøgn.
- Forsikringen dækker, hvis der er behov for evakuering, hvis der fx opstår uroligheder på feriedestinationen.
- Forsikringen dækker en eventuel selvrisiko, hvis du kommer til at skade en lejet bil.
- Du kan vælge at udvide forsikringen med bl.a. Skitillæg, afbestilling samt bagage, ansvar og retshjælp.
Nøgleord
Kontakter
Niels Brandt PetersenPR- og presseansvarlig
Tlf:+45 3037 7581nqp@codan.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


