ProData Consult

To markante IT-konsulenthuse går sammen:

Del
Raft Consulting bliver en del af ProData Consult

IT-Konsulentvirksomhederne ProData Consult og Raft Consulting har per 1. januar 2016 valgt at fusionere. Det sker i en handel, hvor ProData Consult overtager samtlige aktier i Raft Consulting.

Raft Consultings branchespecialiserede viden indenfor industrierne finans, energi, transport og tele/IT, samt ProData Consults skalerbare og brede IT konsulentforretningsmodel underbygget af avancerede IT systemer og processer, der har gjort firmaet til landets største indenfor sit segment, kombineres i denne nye virksomhedskonstruktion.

”Synergierne mellem vores selskaber er åbenlyse,” udtaler Claus Karup Rasmussen, administrerende direktør i Raft Consulting. ”Med vores specialistkompetencer vil vi kunne tilføre ProData Consults kunder og konsulenter dyb og branchespecifik viden. Samtidig har vi ofte stået i en situation, hvor vi har manglet viden og ressourcer til tungere IT-tekniske projekter og opgaver. Der har ProData Consult netop sin styrke, og tilsammen bliver vi derfor en unik spiller på markedet.”

Søren Rode, administrerende direktør i ProData Consult siger, ”Det er vores ambition og overbevisning, at vi kan tilbyde vores kunder det bedste fra to verdener – stærk specialistviden kombineret med stor skalerbarhed.”

Der forventes ligeledes synergier i Sverige, hvor begge firmaer har registrerede datterselskaber. Raft Consulting er repræsenteret i Stockholm og ProData Consult i Malmö. ”Vi kan nu varetage ProData Consults kunder i Stockholm langt bedre og mere personligt, da vi er ’on-site’. Samtidig har ProData Consult et leveranceapparat, som vil understøtte og kraftigt udbygge vores eksisterende forretning. Tilsammen har vi nu en meningsfuld tilstedeværelse på det svenske marked”, udtaler Magdy Refai, der fortsætter som direktør for afdelingen i Stockholm.

”De to selskaber er et ’drømmematch’.  Nu drejer det sig om at få arbejdshandskerne på, og de åbenlyse synergier skal realiseres i praksis overfor kunder, konsulenter og ansatte”, siger Claus Karup Rasmussen, der fortsætter i en stilling som COO i det fusionerede selskab.

Tilsammen er det fusionerede selskab repræsenteret i Danmark (København, Århus, Ålborg), Sverige (Stockholm, Malmö), Holland (Gorinchem), Tyskland (München), Norge (Oslo) samt Polen (Warszawa).

Alle medarbejdere og konsulenter i begge selskaber fortsætter. Ledelsen fra Raft fortsætter i ledende stillinger i det nye selskab.

Det fusionerede selskab fortsætter under navnet ProData Consult med Raft Consulting som binavn.

Tilsammen omsatte de to selskaber for mere end DKK 550 millioner i 2015.

Fakta om ProData Consult:

  • ProData Consult er et internationalt IT-konsulenthus med hovedsæde i Danmark og afdelinger i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Polen.
  • Koncernen omsatte i 2015 for mere end 450 millioner kroner.
  • I 2015 beskæftigede ProData Consult mere end 950 forskellige konsulenter og arbejdede for mere end 250 forskellige kunder i 6 lande.
 

Fakta om Raft Consulting:

  • Raft er en branchespecialiseret virksomhed, der tilbyder konsulent- og rekrutteringsydelser til ledende virksomheder i industrierne finans, energi, transport og tele/IT.
  • Selskabet omsatte i 2015 for mere end 120 millioner kroner i Danmark og Sverige.
  • Selskabet beskæftiger 118 mand, heraf er 105 konsulenter, fastansatte såvel som freelancere.  
 

For yderligere information kontakt:

Presseansvarlig: Tlf.: Jeanett Skou: 43 43 11 71
COO ProData Consult (tidl. Adm. Direktør Raft Consulting) Claus Karup Rasmussen: Tlf.: 61 55 37 43
CEO ProData Consult Søren Rode: Tlf.: 43 43 11 71

Information om ProData Consult

ProData Consult
ProData Consult
Stamholmen 157
2650 Hvidovre

43 43 11 71http://www.prodata.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye