To Løver lægger millioner for sildeben
To private husrenoveringsprojekter fik i 2016 Lasse Hald og Daniel Urbaniak til at undersøge markedet for sildebensparketgulve i Polen, hvor Daniel oprindeligt kommer fra. Det lagde grundstenen til deres fælles virksomhed Urban-Hald, der sælger sildebensparketgulve, microcement og netpuds via internettet og to ubemandede showrooms i Hjørring og Dragør, hvorfra kunderne kan få vejledning via nettet.
Lasse Hald og Daniel Urbaniak er begge uddannet paramedicinere og havde derfor i opstartsfasen god tid til at fokusere på Urban-Hald mellem døgnvagterne. Det skabte grundlaget for en succesrig importvirksomhed, der under Corona-nedlukningen nærmest eksploderede og i seneste regnskabsår nåede en omsætning og en bundlinje på hhv. 8,5 mio. og 1,4 mio. kroner.
Succesen for Urban-Hald fik i seneste afsnit af Løvens Hule Coolshop-medejer Jacob Risgaard og CEO i Blazar Capital Christian Arnstedt til at lægge 2,4 mio. kroner for 30 procent af virksomheden, der således er værdisat til otte mio. kroner. Investeringen skal bruges til at øge væksten og åbne endnu flere showrooms rundt om i landet.
- Vores produkter er noget af det bedste, du kan købe, og samtidig ligger vi 20-30 procent under konkurrenterne i pris, da vi køber ind i Polen. Både microcement og sildebensparket er en kæmpe indretningstendens i Danmark, og vi har tilsyneladende ramt et hul i markedet, som vi slet ikke har set toppen af endnu. Det var fantastisk at opleve interessen omkring vores lille hjertebarn, og at få Jacob Risgaard og Christian Arnstedt med som investorer er noget af det største, vi kunne håbe på, siger Lasse Hald, der sammen med Daniel Urbaniak nu skal i gang med at øge andelen af BtB-kunder på især netpudsprodukterne til facaderenovering.
Sildebensparketgulve er traditionelt meget dyre i Danmark, og det at lægge mikrocementgulve er ofte forbundet med professionel håndværkerhjælp og ret dyre materialer. Urban-Hald har imidlertid lagt intuitive instruktionsvideoer op på hjemmesiden, og det har sammen med de prisvenlige produkter skabt stor efterspørgsel hos de renoveringsivrige danskere.
- Det er genialt at åbne lige netop den her type virksomhed i en tid, hvor så mange danskere har brugt så meget tid på at renovere deres boliger. Qua deres kontakter i Polen har Urban-Hald nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes i det her marked, og det har de bevist, at de evner at kapitalisere på. Vi er enormt tilfredse med at kunne gå ind i virksomheden på et strategisk vigtigt tidspunkt, og jeg er overbevist om, at vi sammen med Daniel og Lasse kan skabe en virksomhed med mange nye arbejdspladser og øget samhandel mellem Danmark og Polen, kommenterer Christian Arnstedt, der selv erhvervede sig 10 procent af Urban-Hald, mens Jacob Risgaard løb med 20 procent af virksomheden.
Urban-Hald har indtil videre seks fuldtidsansatte på hovedkontoret i Hjørring, hvor Lasse Hald og Daniel Urbaniak står for kontakten til både slutkunder og virksomhedens leverandører i Polen. Urban-Hald importerer udelukkende FSC-certificerede gulve fra miljøskove i Polen og resten af Europa, og microcement- og netpudsprodukterne fremstilles hos udvalgte producenter i Polen.
Læs mere på www.urbanhald.dk
Nøgleord
Kontakter
Lasse Hald, medstifter, Urban Hald, 24 73 33 66 / lasse@urbanhald.dk
Daniel Urbaniak, medstifter, Urban Hald, 23 41 17 19 / daniel@urbanhald.dk
Jacob Risgaard, medejer af Coolshop.com, 51 24 33 42 / jacob@coolshop.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Jacob LangeManaging DirectorLange PR
Tlf:20763020Tlf:20763020jacob@langepr.dkBilleder
Information om Lange PR
Følg pressemeddelelser fra Lange PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lange PR
Specialister i 3D-print gik efter ny løve - og fik hende10.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det var ikke pengene, men erfaringen, som LAB3D jagtede i dette års sidste afsnit af Løvens Hule. De to unge stiftere gik efter at få Louise Herping Ellegaard med ombord i deres virksomhed, der 3D-printer produkter og netop har lanceret en banebrydende pakkeløsning til landets skoler. Investeringen på 300.000 kroner fra Louise Herping Ellegaard skal blandt andet hjælpe LAB3D med at skalere udlejningen af 3D-printere og -software til skolerne.
Bakteriedræbende sengetøj høster tre x Løve-guld3.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Generelt vasker vi danskere vores sengetøj alt for sjældent. Og efter bare syv dages brug uden vask stiger antallet af bakterier i sengetøjet til 17.000 gange den mængde, der er på et toiletsæde. Derfor har aarhusianske DAWN udviklet en serie af sengetøj i økologisk bomuld med den særlige egenskab, at det aktivt dræber 99,9 procent af alle bakterier. Dermed mindskes behovet for de dyre maskinvaske, og det kunne de to løver Jesper Buch og Christian Arnstedt sammen med special guest-løve Tommy Ahlers ikke stå for.
Århusiansk rejsebureau for håndværkere vil bygge ny tradition for sabbatår24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er næsten kutyme, at gymnasieelever efter endt studie og national fejring takker ja til et af de utallige tilbud om en dannelsesrejse til alverdens eksotiske egne. På erhvervsskolerne er der til gengæld hverken hue eller nationale overskrifter, når tusindvis af tømrere, smede og murere hvert år står med svendebrevet i hånden. Ligeledes er håndværkernes primære tilbud om et udlandsophold ofte en kold skurvogn i Norge eller Grønland – inkl. 70 timers arbejdsuge. Det vil et rejsebureau for håndværkere gøre op med. Og efter en stor investering på 800.000 kroner i Løvens Hule står ScandiMate nu godt rustet til at indfri ambitionerne om at hjælpe landets håndværkere ud i verden, hvor det vel at mærke er oplevelserne og ikke indersiden af en ellers eksotisk arbejdsplads, der er i centrum.
Intelligent dansk drik rejser kloge penge i Løvens Hule24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tankstationer og supermarkeder bugner af drikke med såkaldt sundhedsfremmende egenskaber, og derudover propper vi danskere os med alt lige fra slik til kaffe og energibarer for at øge vores produktivitet. Faktum er blot, at ingen af produkterne reelt gør noget godt for kroppen og primært får blodsukkeret og koncentrationsevnen til at opføre sig som en yoyo. Det har århusianske Clutch Nutrition sat sig for at ændre med en nyudviklet plantebaseret drik, som virksomheden betegner som intet mindre end verdens sundeste. Det fik i aftenens udgave af Løvens Hule Christian Arnstedt og Jacob Risgaard til at investere 800.000 kroner i det, der gerne skal blive til verdens førende funktionelle drik.
Eventyrligt univers leger sig til løvekapital17.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn kopierer som bekendt de voksne, og derfor er der flere og flere små poder, der bruger alt for meget tid foran skærmen eller mobiltelefonen. Derfor vil stifter af Eventyrakademiet Anna Hasselby gøre sit til, at minderne fra barndommen ikke opstår med en masse elektronik i hånden. I stedet har hun skabt mysterier, familiegåder og agentspil, som børn og voksne sammen kan lege med i weekender, ferier og til fødselsdage. Det kunne den legesyge løve Jacob Risgaard ikke stå for, og derfor købte han i seneste udgave af Løvens Hule 15 procent af Kastrup-virksomheden Eventyrakademiet.